Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
glad. Da vi kom iland la han et øieblik beslag på selskapets
opmærksomhet og bød os velkommen. Jeg tænkte:, Se, Edvarda
har utkåret ham til vært.
Med den høieste grad av elskværdighet underholdt han sig
med damerne. Overfor Edvarda var han høflig og venlig, ofte
faderlig og som så mangen gang før pedantisk belærende. Hun
talte om en dato, hun sa engang: Jeg er født i otte og tredive,
og han spurte: Atten hundrede og otte og tredive, mener De
vel? Hvis hun så hadde svaret: Nei i nitten hundrede og otte og
tredive vilde han ingen forvirring ha vist, men bare ha rettet
hende igjen og sagt: Det må visst være galt. Når jeg sa noget
lyttet han høflig og opmærksomt dertil og overså mig ikke.
En ung pike kom bort til mig og hilste. Jeg kjendte hende
ikke igjen, jeg kunde ikke huske hende og jeg sa nogen for-
undrede ord hvorover hun lo. Det var den ene av provstens
døtre, jeg hadde været sammen med hende på tørkeplassen,
indbudt hende til min hytte. Vi talte en stund sammen.
Det går en time eller to. Jeg kjeder mig, jeg drikker av vinen
som man skjænker i for mig og blander mig med alle, passiarer
med alle. Atter gjør jeg mig skyldig i nogen feil, jeg er kom-
met på usikker grund og vet ikke i øieblikket hvorledes jeg
skal besvare en venlighet, det hænder at jeg taler usammenhæn-
gende eller endog forblir stum og jeg græmmer mig herover.
Borte ved den store sten som vi bruker til bord sitter doktoren
og gestikulerer.
Sjæl! Hvad var sjæl for noget? sa han. Provstens datter hadde
beskyldt ham for å være fritænker; vel, skulde man ikke tænke
frit? Man forestilte sig helvede som et hus nede i jorden og
djævelen som bureauchef — nei majestæt var han. Han vilde
tale om altertavlen i annekskirken: en kristusfigur, nogen
jøder og jødinder, vand til vin; godt. Men Kristus hadde glorie
om hodet. Hvad var en glorie? Et gult tøndebånd som stod
på tre hår.
To av damerne slog forfærdet hænderne sammen. Men dok-
toren reddet sig og sa spøkende:
Ikke sandt, det lyder frygtelig! Det erkjender jeg. Men hvis
man gjentar det og gjentar det syv eller otte ganger for sig
selv og tænker litt på det så lyder det allerede bedre .... Må
jeg ha den ære å drikke med damerne!
Og han knælte ned i græsset for de to damer og tok ikke
hatten av og la den foran sig, men holdt den høit tilveirs med
venstre hånd og tømte glasset med tilbakebøiet strupe. Jeg
blev selv begeistret over hans store sikkerhet og vilde ha drukket
med ham hvis han ikke allerede hadde tømt sit glas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
