Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Jo, for Guds skyld. Jeg har en hund liggende derhjemme;
se, jeg har nu en hund, den er min ven, den ligger og tænker
på mig, og når jeg kommer står den med forpoterne i vinduet
og hilser mig. Dagen har været så smuk, den er snart tilende,
lat os ro hjem. Jeg takker dere allesammen.
Jeg ventet i fjæren for å se hvad for en båt Edvarda valgte
og jeg bestemte mig til å gå ombord i den andre. Med ett
kaldte hun på mig. Jeg så forundret på hende, hendes ansigt
blusset. Da kom hun til mig, rakte mig sin hånd og sa med
ømhet:
Tak for fjærene .... Hør, vi blir vel i samme båt?
Hvis De vil det, svarte jeg.
Vi satte os i båten, hun indtok sin plass ved siden av mig
på min tofte og berørte mig med sit knæ. Jeg så på hende
og hun så et øieblik på mig tilbake. Hun voldte mig godt
ved å berøre mig med sit ene knæ, jeg begyndte å føle mig
belønnet for den bitre dag og å gjenvinde min glæde da hun
pludselig skiftet stilling, vendte ryggen mot mig og begyndte
å tale med doktoren som sat ved styret. I et helt kvarter var jeg
ikke til for hende. Da gjorde jeg noget jeg angrer på og endnu
ikke har glemt. Hendes sko faldt av foten, jeg grep den og
slængte den langt bortover vandet, av glæde over at hun var
nær eller av trang til å gjøre mig gjældende og minde hende
om at jeg var til, — jeg vet det ikke. Det hele gik så hurtig,
jeg tænkte ikke, jeg fik bare den indskytelse. Damerne opløftet
et skrik. Jeg blev selv som lammet over det jeg hadde gjort,
men hvad nyttet det? Det var gjort. Doktoren kom mig tilhjælp,
han ropte: Ro væk! og styret efter skoen; i næste øieblik hadde
også rorskarn grepet den just idet den fyldtes av vand og sank
under vandskorpen; manden blev våt opover armen. Så lød
et flerstemmig hurra fra begge båter fordi skoen var reddet.
Jeg var dypt skamfuld og jeg følte at mit ansigt skiftet farve
og fortrak sig idet jeg tørket skoen av med mit lommetørklæ.
Edvarda tok imot den stumt. Først en stund bakefter sa hun:
Jeg har aldrig set maken.
Nei har De vel? sa jeg også. Jeg smilte og stivet mig op, jeg
lot som om jeg hadde gjort min strek av en eller anden grund,
som om noget stak under. Men hvad kunde stikke under? Dok-
toren så for første gang ringeagtende på mig.
Det gik en stund, båtene gled hjemover, selskapets misstem-
ning forsvandt, vi sang, vi nærmet os bryggen. Edvarda sa:
Hør nu, vi har ikke drukket vinen op og det er megen vin
tilbake. Vi gjør endnu en fest, en ny fest senerehen, vi skal
danse, vi holder et ball i vor storstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
