Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Nu overvældet skammen og fortvilelsen mig, disse rolige ord
bragte mig til å tape likevegten. Jeg vilde gjøre ham noget godt
igjen, jeg tok ham om livet og utbrøt:
Tilgiv dette, hører De! Nei hvad galt skulde det være med
mig? Det er intet galt, jeg trænger ikke Deres hjælp. De søker
kanske efter Edvarda? De vil finde hende hjemme. Men skynd
Dem, ellers lægger hun sig før De kommer; hun var så træt,
Jeg så det selv. Jeg sier Dem det bedste jeg vet nu, det er sandt.
De vil finde hende hjemme, gå bare!
Og jeg vendte mig om og ilet bort fra ham, jog med lange
skridt ind gjennem skogen og hjem til hytten.
En tidlang blev jeg sittende på min briks fuldstændig i samme
forfatning som jeg var kommet ind, med væsken over akslen
og børsen i hånden. Underlige tanker fik liv i mit hode. Hvor-
for hadde jeg dog utleveret mig til doktoren! Det ærgret mig
at jeg hadde holdt ham om livet og set på ham med våte øine;
han vil gotte sig derover, tænkte jeg, måske sitter han i dette
øieblik og fniser over det sammen med Edvarda. Han hadde
sat sin stok efter sig i gangen. Ikke sandt, hvis jeg atpå kjøpet
haltet så kunde jeg ikke stå mig for doktoren, jeg vilde slet
ikke kunde stå mig for ham, det var hendes egne ord ....
Jeg stilte mig midt på gulvet, spænder hanen på min børse,
sætter mundingen mot min venstre vrist og trykker av. Skuddet
går ned gjennem mellemfoten og gjennemborer gulvet. Æsop
gir et kort, forfærdet bjæf.
Litt efter banker det på døren.
Det var doktoren som kom.
Undskyld hvis jeg forstyrrer Dem, begyndte han. De gik så
hurtig bort, jeg tænkte det kunde ikke skade om vi talte litt
sammen. Jeg synes her lukter krudt?
Han var fuldkommen ædru.
Traf De Edvarda? Fik De Deres stok? spurte jeg.
Jeg fik min stok. Nei Edvarda hadde lagt sig .... Hvad er
det der? Men i himlens navn, De blør jo?
Nei næsten ingen ting. Jeg vilde sætte børsen bort og den
gik av; det betyr ikke noget. Djævelen hente Dem, hvorfor
skal jeg være forpligtet til å sitte her og gi Dem oplysninger
om dette? .... Så De fik Deres stok?
Han stirret urokkelig på min sønderskutte støvle og på blodet
som fløt. Med en rask bevægelse la han sin stok ned og befridde
sig for sine hansker.
Sit stille, Deres støvle skal av. Det var nok det jeg syntes at
Jeg hørte et skudd.
24 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
