Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXXII - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
og min børse under armen og begir mig med slappe knær ned-
over fjældet. Jeg tok den korteste vei, holdende øie med det
rykende spor som mit skred hadde efterlatt sig. Æsop går hele
tiden og ryster på hodet og nyser av den svidde lukt.
Da jeg kom ned til støen møtte der mig et syn som hensatte
mig i den voldsomste sindsbevægelse: en båt lå knust av den
nedstyrtede klippeblok og Eva, Eva lå ved siden av, slåt sønder
og sammen, sprængt av et støt, oprevet til ukjendelighet i siden
og nedover maven. Eva var død på stedet.
XXXITI
Hvad mere har jeg å skrive? Det løstes ikke et skudd av mig
i flere dager, jeg hadde ingen mat og jeg åt heller ikke, jeg
sat i mit skur. Eva førtes til kirken i hr. Macks hvitmalte hus-
båt, jeg gik overland og møtte op ved graven.
Eva er død. Husker du hendes lille pikehode med et hår
som en nonne? Hun kom så stille, la sin byrde ned og smilte.
Og så du hvorledes dette smil bruste av liv? Ti stille, Æsop,
jeg husker et sælsomt sagn, det er fra fire menneskealdre til-
bake, på Iselins tid da Stamer var præst:
En pike sat fangen i et muret tårn. Hun elsket en herre.
Hvorfor? Spør vinden og stjærnerne, spør livets Gud; for ingen
anden vet sådant noget. Og herren var hendes ven og elsker;
men tiden gik og en ukedag så han en anden og hans sind
forvendtes.
Som en yngling elsket han sin pike. Han kaldte hende ofte
sin velsignelse og sin due og hun hadde en het og bølgende favn.
Han sa: Gi mig dit hjærte! Og hun gjorde det. Han sa: Tør
Jeg be dig om noget, elskede? Og hun svarte beruset: Ja. Hun
gav ham alt og han takket hende dog ikke.
Den anden elsket han som en slave, som en gal og som en
tigger. Hvorfor? Spør støvet på veien og løvet som falder, spør
livets gåtefulde Gud; for ingen anden vet sådant. Hun gav
ham intet, nei intet gav hun ham og han takket hende dog.
Hun sa: Gi mig din fred og din forstand! Og han sørget bare
over at hun ikke bad om hans liv.
Og hans pike sattes i tårnet ..
Hvad gjør du, pike, du sitter og smiler?
Jeg tænker på noget for ti år siden. Da møtte jeg ham.
Du husker ham endnu?
Jeg husker ham endnu.
Og tiden går ....
Hvad gjør du, pike? Og hvorfor sitter du og smiler?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
