Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Det skal være et slags hotel der, sa Glahn og så efter på
kartet. Er vi heldige kan vi komme til å bo dér; værtinden er en
gammel engelsk halfbreed, har man fortalt mig. Høvdingen
bor i nabobyen, han skal ha mange koner, nogen er bare ti år.
Nu, det visste jeg ikke om høvdingen hadde mange koner og
om det var et hotel i byen, derfor sa jeg ingenting, men Glahn
smilte og jeg syntes at hans smil var skjønt.
Jeg glemte forresten at han ingenlunde kunde kaldes en fuld-
kommen mand skjønt han så så prægtig ut. Han fortalte selv at
han gik med et gammelt skuddsår i venstre fot og at dette
skuddsår var fuldt av gigt mot alslags veirforandring.
II
En uke senere var vi indlogerte i den store hytte som gik
under navn av hotellet, hos den gamle engelske halfbreed. Ak
for et hotel! Væggene var av ler og litt træ og dette træ var
gjennemætt av de hvite myrer som krøp omkring allevegne.
Jeg bodde i et rum ved siden av stuen med et grønt glas-
vindu til gaten, en eneste rute som ikke var meget klar, og
Glahn hadde valgt et bitte lite hul ovenpå på kvisten hvorfra
han også hadde en glasrute til gaten, men hvor det var meget
mørkere og dårligere å bo. Solen glødet stråtaket op hos ham
og gjorde det næsten uutholdelig hett i hans rum nat og dag,
dertil kom at det langtfra var en trappe, men en ussel stige
med fire trin som førte op til ham. Hvad kunde jeg hjælpe
derfor? Jeg gav Glahn valget og sa:
Her er to rum, et nedenunder og et ovenpå, vælg!
Og Glahn beså de to rum og valgte det øverste, kanske for
å gi mig det bedste; men var jeg ham kanske ikke også tak-
nemmelig derfor? Jeg skylder ham intet.
Sålænge den værste hete stod på lot vi jagten hvile og holdt
os rolige ved hytten; for heten var så overmåte hård. Vi lå med
fluenet omkring briksen om natten for insekternes skyld; men
det hændte allikevel at blinde flagermus kom flyvende tyst
og rasende mot vore net og rev dem itu; dette hændte Glahn
altfor ofte fordi han stadig måtte ha en luke åpen i taket for
heten, men mig hændte det ikke. Om dagen lå vi på matter
utenfor vor hytte og røkte og iagttok livet ved de andre hytter.
De indfødte var brune og tyklæbede folk, alle med ringer
i ørene og døde, brune øine; de var næsten nakne, med bare en
strimmel bomuldstøi eller en bladflætning om livet og kvin-
derne hadde desuten også et kort skjørt av bomuldstøi til å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
