Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
berge sig i. Alle børn var splitternakne nat og dag, med rigtig
store, utstående maver som glinset av olje.
Kvinderne er for fete, sa Glahn.
Og jeg syntes også at kvinderne var for fete og kanske var
det heller ikke Glahn, men mig selv som tænkte det først; men
jeg strides ikke med ham derom og gir ham gjærne æren. For-
resten var ikke alle kvinder hæslige skjønt deres ansigter var
fete og oppustede; jeg hadde truffet en pike i byen, en ung
halv-tamulerinde med langt hår og snehvite tænder, hun var
den smukkeste av alle. Jeg støtte på hende en kvæld i kanten
av en rismark, hun lå på maven i det høie græs og sprællet
tilveirs med benene. Hun kunde tale med mig og vi talte også
sammen sålænge jeg vilde, det var næsten morgen før vi skiltes
og da gik hun ikke like hjem, men lot som om hun hadde
været i nabobyen natten over. Glahn sat den kvæld midt inde
i byen, utenfor en liten hytte sammen med to andre piker
som var meget unge, kanske ikke mere end netop ti år. Dem
sat han og fjaset med og drak risøl med, det var hans smak.
Et par dager efter gik vi på jagt. Vi passerte tehaver, ris-
marker og græssletter, vi levnet byen bak os og gik i retning
av floden, vi kom ind i skoger av underlige, fremmede trær,
bambus, mango, tamarindus, teak- og salttrær, olje- og gummi-
vækster, ja Gud vet hvad det var for slags trær altsammen,
vi forstod os ikke meget på det nogen av os. Men i floden var
det ikke meget vand og det vedblev å være lite vand i den
like til regntiden. Vi skjøt vilde duer og høns og vi så to
panthere ut på eftermiddagen; det fløi også papegøier over
vore hoder. Glahn skjøt skrækkelig sikkert, han feilet aldrig;
men det var også fordi hans børse var bedre end min, jeg skjøt
også skrækkelig sikkert mangen gang. Jeg brystet mig aldrig
av det, men Glahn sa ofte: den stikker jeg i halen, den klør
jeg i hodet; dette sa han før han trykket av og når fuglen
faldt hadde han ganske rigtig truffet den i halen eller hodet.
Da vi støtte på de to panthere vilde Glahn absolut anfalde dem
også med sit haglgevær, men jeg fik ham til å opgi det fordi
det var begyndt å mørkne og vi hadde ikke mere end et par
patroner tilbake. Dette gjorde han sig også til av at han hadde
vist mot til å skyte pantherne med hagl.
Jeg ærgrer mig over at jeg ikke skjøt allikevel, sa hån til mig.
Hvorfor er De så forbandet forsigtig? Vil De leve længe?
Det glæder mig at De finder mig fornuftigere end Dem selv,
svarte jeg.
Ja lat os ikke bli uvenner for så lite, sa han så.
Dette var hans ord og ikke mine; hadde han villet være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
