Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJ
En grevinde! sa jeg spydig. Jeg sa det meget spydig og det
smærtet ham. Han gren som en hund fordi det smærtet ham.
Så rynket han pludselig panden og begyndte å blinke med
øinene og tænke grundig over om han skulde ha sagt formeget,
så høitidelig anstilte han sig med den smule hemmelighet.
Men i det samme kom endel børn løpende bortimot vor hytte
og ropte og skrek: Tigrene, ohoi, tigrene! Et barn var blit
snappet av en tiger næsten like ved landsbyen, i en kratskog
mellem byen og floden.
Det var nok for Glahn som var beruset og i en sønderreven
sindstilstand, han grep sin rifle og sprang i et nu ned til krat-
skogen; han hadde ikke engang hat på. Men hvorfor tok han
riflen nu istedetfor haglbørsen hvis han virkelig var så motig?
Han måtte vade over floden hvad som ikke var uten fare, men
floden var rigtignok også næsten tør nu like til regntiden; en
stund efter hørte jeg to skudd og umiddelbart derpå endnu et
tredje skudd. Tre skudd til et dyr! tænkte jeg; en løve vilde
ha tumlet for to skudd og dette er dog bare en tiger! Men
endog disse tre skudd var til ingen nytte, barnet var allikevel
revet ihjæl og halvt opætt da Glahn kom; hvis han ikke hadde
været så beruset vilde han heller ikke ha gjort et forsøk på
å redde det.
Natten tilbragte han i sus og dus i vor nabohytte sammen
med en enke og hendes to døtre, Gud vet sammen med hvem
av dem.
I to dager var Glahn ikke ædru en eneste stund og han hadde
også fåt mange kamerater å drikke med. Han opfordret mig
forgjæves til å ta del i sviren, han skjøttet ikke længer om
hvad han sa og bebreidet mig at jeg var skinsyk på ham.
Deres skinsyke forblinder Dem, sa han.
Min skinsyke! Jeg skinsyk på ham!
Vet De hvad, sa jeg, skinsyk på Dem! Hvad skulde jeg være
skinsyk på Dem for?
Neinei, så er De ikke skinsyk på mig, svarte han. Jeg har
forresten hilst på Maggie i kvæld, hun tygget som sædvanlig.
Jeg bet mit svar i mig og gik.
IV
Vi begyndte atter å gå på jagt. Glahn følte at han hadde
forurettet mig og bad mig om undskyldning herfor.
Forresten er jeg jammerlig kjed av det hele, sa han; jeg vilde
ønske at De skjøt feil en dag og gav mig en kugle i strupen.
27 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
