Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Nei nei, svarte hun hurtig, jeg er glad derfor.
Mere sa hun ikke om ham og jeg følte mig beroliget. Maggie
gik også med mig hjem da jeg bad hende derom.
Da hun et par timer senere forlot mig klatret jeg op stigen
til Glahns rum og banket på den tynde rørdør. Han var
hjemme. Jeg sa:
Jeg kommer for å si Dem at vi kanske ikke bør ta på jagt
imorgen.
Hvorfor ikke? spurte Glahn.
Fordi jeg ikke svarer for at jeg ikke kommer til å skyte feil,
at jeg ikke gir Dem en kugle i strupen.
Glahn svarte ikke og jeg gik ned igjen. Efter denne advarsel
torde han vel ikke gå på jagt imorgen; men hvorfor hadde
han også lokket Maggie bort under mit vindu og fjaset høit
med hende? Hvorfor reiste han ikke hjem igjen når brevet
virkelig kaldte ham tilbake? Istedet derfor gik han ofte og bet
tænderne sammen og ropte hen i luften: Aldrig! Aldrig! Før
later jeg mig partere!
Men morgningen efter at jeg hadde git ham den advarsel
om kvælden stod allikevel Glahn foran min seng og ropte:
Op, op, kamerat! Det er det deiligste veir, vi må skyte noget.
Forresten var det dumt det De sa igåraftes.
Klokken var ikke engang mere end fire, men jeg stod straks
op og gjorde mig istand til å ta med fordi han foragtet min
advarsel. Jeg ladde min børse før jeg tok ut og lot ham stå
og se på at jeg gjorde det. Det var atpå kjøpet ikke det deiligste
veir som han sa, det regnet og derved hånet han mig endnu
mere. Men jeg lot som ingenting og gik taus med.
Hele dagen streifet vi om i skogene, hver med sine egne
tanker. Vi skjøt intet, vi gik glip av det ene vildt efter det
andre fordi vi tænkte på andre ting end jagten. Ved mid-
dagstid begyndte Glahn å gå noget foran mig som om han
vilde gi mig en bedre leilighet til å gjøre med ham hvad jeg
vilde. Han gik like foran min børsemunding, men også denne
hån tålte jeg. Vi vendte hjem om kvælden uten at noget hadde
hændt. Jeg tænkte: Kanske tar han sig nu i agt og later Maggie
gå i fred!
Dette har været den længste dag i mit liv, sa Glahn om
kvælden da vi stod ved hytten.
Det blev ikke talt mere mellem os.
I de følgende dager var han i det sorteste humør, vistnok
stadig for det samme brevs skyld. Jeg holder det aldeles ikke
ut, nei jeg holder det ikke ut! sa han stundom om natten; vi
hørte det gjennem hele hytten. Hans tværhet gik også så vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
