Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
dronnings skyld. Jeg begyndte å bande hende indætt gang
på gang.
Endelig, endelig blev det morgen. Min medpassager reiste sig
og så ut; litt efter satte han sig fuldt våken til å læse igjen,
fremdeles uten å se på mig; hans bok syntes aldrig å ville ta
ende. Han irriterte meg, jeg sang, jeg plystret for å ærgre
ham, men han lot sig ikke forstyrre; jeg ønsket mig inderlig
tilbake til klöfsjukan fremfor denne umælende skittvig-
tighet.
Tilslut blev han uutholdelig, jeg spurte:
Tør jeg spørre: hvorlangt skal De?
Å, svarte han, jeg skal et stykke vei.
Det var alt.
Vi kjørte over en ku igår, sa jeg.
Hva sa?
Vi kjørte over en ku igår.
Jaså.
Og han læste videre.
Vil De sælge mig boken? sa jeg ute av mig selv.
Boken? Nei, svarte han.
Ikke?
Nei.
Dermed blev det. Han gjorde ikke så meget som et lite blink
til siden. Jeg faldt ganske sammen overfor denne stædighet.
Egentlig var det denne elendige dronnings skyld det også at
jeg hadde truffet sammen med en slik person, hun hadde i
sandhet kostet mig megen fortræd. Men det skulde være glemt
altsammen når jeg traf hende, å hvor jeg vilde skildre hende
alle mine gjenvordigheter, fortælle hende om den kunstkritik,
om det menneske som gik og ventet på mig i Malmö og som
Jeg hadde forlatt, om min reise, først på Stockholmslinjen,
så på Kalmarlinjen — min frøken! Jo jeg skulde sikkerlig
gjøre indtryk på hende igjen. Og ikke en eneste smålig hen-
tydning til de par ører, de et hundrede og atten kroner.
Og toget går.
Jeg gir mig i min kjedsomhet til å stirre ut av vinduet. Det
er evig og altid det samme å se: skog, mark, akrer, dansende
huser, telegrafstolper langs banen og ved hver station de sæd-
vanlige tomme lastevogner hensat og hver vogn mærket sin
Golfyta. Hvad var Golfyta? Det var ikke et nummer og ikke
en mand. Gud vet om ikke Golfyta var en stor flod i Skåne
eller et fabrikmærke eller endog en religiøs sekt! Men nu
husket jeg det: Golfyta var en viss vægt; det var om jeg ikke
tok feil et hundrede og to og tredive pund i en Golfyta. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
