Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
det var gamle gode pund endog, og endda gik det næsten et
hundrede og tre og tredive av dem på en slik Golfyta, så tung
var den ....
Og toget går.
Hvor kunde da denne umælende nar sitte der på sætet i
time efter time og bare læse og læse! Den smule bok skulde
jeg ha læst ut tre ganger på den tid, men han bredte sig,
gjorde sig formelig tyk av sin vankundighet og generte sig ikke.
Hans naragtighet gik tilsist over alle grænser, jeg kunde ikke
længer holde det ut, men strakte hodet frem, så på ham
og sa:
Hvadbehager?
Han slog øinene op og stirret himmelfalden på mig.
Hva fals? spurte han.
Hvadbehager?
Han kunde slet ikke forstå mig.
Hvad vil De? spurte han arrig.
Hvad jeg vil? Hvad vil De?
Jeg? Jeg vil ingenting.
Nei ikke jeg heller.
Jaså. Hvorfor taler De da til mig?
Jeg? Har jeg talt til Dem?
Jaså, sa han og vendte sig rasende bort.
Så blev vi tause igjen.
Og time efter time går; endelig piper vi for Kalmar.
Nu gjaldt det, nu skulde slaget stål Jeg føler opover mine
kinder, — naturligvis var jeg ubarberet, det var det sædvan-
lige med mig. Det var også en dårlig ordning at det ikke var
stationer efter linjen hvor folk kunde barberes og se ut som
mennesker når noget gjaldt. Jeg fordret ikke faste barberer
ved hver station, men man måtte indrømme mig at ved hver
femtiende var det ikke ubillig å kræve en barber. Dette var
mit siste ord.
Så stanset toget.
Jeg stiger straks ut, jeg står og ser på at også Dronningen
av Saba stiger ut, men hun blir med en gang så omringet av
mennesker at det var mig umulig å komme bort til hende!
En ung mand kysser hende endog, — broren altså, han bor
her, har forretning her, det er ham hun skal besøke! Et øie-
blik efter kjører en vogn frem, hun stiger op, bakefter hende
to tre andre, og bort kjører de.
Jeg står tilbake. Hun var reist bort midt for min næse.
Hadde ikke så meget som betænkt sig litt. Godt, det var fore-
løpig intet å gjøre ved det, ja når jeg overveiet det nøiere var
2 — Hamsun: III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
