Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
jeg hende næsten taknemmelig for at hun hadde git mig tid til
å barbere og pusse mig op før jeg fremstillet mig. Nu gjaldt det
å nytte tiden!
Et bud kommer bort til mig mens jeg står der og tilbyr sig
å bære mit tøi.
Nei jeg hadde intet tøi.
Men hadde jeg intet tøi?
Nei jeg hadde intet tøi, såvidt han visste det, forstod han
mig nu?
Men jeg blev ikke kvit manden, han vilde vite om jeg skulde
videre.
Nei ikke videre.
Skulde jeg da bo her?
Kanske en stund. Var det et hotel i nærheten?
Men hvad skulde jeg foreta mig her? Var jeg kanske agent,
kontrollør?
Atter en som ikke hadde læst noget av mig! Nei jeg var ikke
kontrollør.
Men hvad var jeg da?
Farvel! skrek jeg ham ind i ansigtet og gik. Make til på-
trængenhet! Jeg kunde vel finde et hotel på egen hånd også,
kom det an på det. Imidlertid måtte jeg uttænke mig en
stilling, finde op et ærend å slå om mig med; det var klart
at når et slikt sultent bybud var så nysgjærrig vilde værten i
hotellet bli langt værre. Hvad skulde jeg gjøre i Kalmar,
officielt for Gud og mennesker? Et gyldig ærend måtte jeg
ha også for ikke å kompromittere dronningen.
Og jeg tænkte vildt på hvad jeg skulde gjøre i Kalmar. Endog
mens jeg ligger under barberens kniv får jeg ikke fred for dette
spørsmål; ett var sikkert: jeg torde ikke vise mig i hotellet før
jeg hadde klaret det.
Har De telefon? spør jeg.
Nei barberen hadde ikke telefon.
Men kan De sende en gut til nærmeste hotel og bestille væ-
relse til mig? Jeg har ikke tid til å gå selv, jeg har endel
ærender å besørge.
Jo bevars.
Så går gutten.
Jeg begyndte å drive om i gaterne, beså kirken, havnen, gik
temmelig hurtig, av frygt for at nogen kunde stanse mig og
spørre om mit ærend i Kalmar. Endelig kom jeg ind i parken,
jeg kastet mig ned på en bænk og hengav mig til mine grub-
lerier. Jeg var alene.
Kalmar — hvad vilde jeg i Kalmar? Navnet forekom mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
