Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Med skysshest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Jeg blev i høi grad irriteret, jeg hadde det indtryk at han
overhørte mig ganske og at han lot som han ikke kjendte mig.
Hvad skulde jeg gjøre? Jeg gik frem og tilbake på veien,
bandte og trak rasende på akslerne. Med dirrende røst vendte
jeg mig atter til ham og forsøkte å slå ham med argumenter:
Var det kanske nogen mere betydelig fyrstik? Stod den — om
jeg måtte spørre — på verdenskartet? Om han vilde indbilde
mig at det var en ualmindelig fyrstik som det var en sand for-
nøielse å stifte bekjendtskap med? .... Jeg skrek høiere og
høiere og slog ut med armene.
Jens så tilsist op; han mærket at det var alvor. Jeg vilde
nytte øieblikket godt, grep tømmerne og satte mig op. Se så,
endelig kunde jeg fortsætte turen. Nå? Det gjaldt bare det
første skridt, han fik løfte et ben op, så kom de andre efter.
Naturligvis, hvilket ben han selv ønsket, han hadde valget. Nå?
Men Jens gik slet ikke. Han dukket hodet ned og begyndte
å stirre på ny. Da gav jeg mig over, jeg sank endelig sammen.
Nu var det mig ganske likegyldig hvorledes det vilde ende. Jeg
trak tæppet over mig og begyndte å indrette mig for natten.
Jens satte jeg helt ut av betragtning. Hvem visste hvor længe
han vilde stå der? Hvem kunde borge for at han overhodet
tænkte på reisen? Ingen djævel kunde lukte at han vilde røre
sig av stedet før imorgen tidlig! I ethvert tilfælde, sa jeg til
mig selv, har jeg gjort hvad jeg kunde; det er ikke længer min
skyld, jeg vasker mine hænder.
Da ser jeg nede i bakken en karjolskyss som kommer imot os,
selv Jens reiser ørene og knægger, — det var min skyssgut som
var på hjemtur. Han blev forbauset stående og iagttok os, jeg
sprang da ned og fortalte ham hvad som var vederfaret mig.
Gutten vendte straks sin hest og tilbydde sig å kjøre foran;
Jens var sta, sa han, Jens måtte så å si kjøres med en anden
hest.
Jeg satte mig igjen op. Dette påfund med en leder, en for-
rider, var værdig en mand i en god stilling og tiltalte mig
meget, det var i virkeligheten det samme som å kjøre med to
hester. Jeg glemte og tilgav hvad som tidligere hadde passeret
mellem Jens og mig, jeg kom i den bedste stemning og satte
mig til å nynne en sang.
Og trær og stener og huser danset forbi mine øine efterhvert
som vi for frem. Med to hester kjørte jeg ind til stationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
