Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Jul i Åsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
JUL I ASEN
Det var kommet rigtig meget sne til jul, det lille hus oppe i
åsen stak ikke op med stort mere end taket og de to øverste
stokkeomfar. Det var nu forresten bare en hytte også, en hus-
mandsplass på en ku og en sau med lam. Her bodde Asa-
familjen sommer og vinter for sig selv.
Manden hette Tor og konen Kirsti; men de hadde fem børn
og de hette like fra Timian til Kaldæa. Kaldæa var i tjeneste
nede i bygden og Timian hadde stridt sig over til Amerika. De
tre børn som endnu var hjemme var to gutter og en pike, Rinal-
dus, Didrik og Tomelena. Men Tomelena kaldte man bare i
daglig tale for Lena.
Nu var det som sagt kommet overvættes meget sne til jul og
gamle Tor hadde skuflet sne hele dagen så han var både træt
og slitt. Nu hadde han læst alt som stod i salmeboken for
julekvælden og derpå lagt sig bort på sengen med pipen i
munden. Konen kokte og puslet med varmen mens hun hele
tiden gik fra og til i stuen og fandt noget å ordne på.
Har kreaturerne fåt noget tilkvælds? spurte Tor.
Ja det var vel, svarte konen.
Så røkte Tor en stund til og sa så idet han smilte i skjæg-
get:
Hvad er det du koker og braser hele kvælden, kjærring? Jeg
forstår ikke hvor du tar alt ifra.
Å jeg er rikere end dere tror jeg, svarte Kirsti og lo hun
også av spøken.
Ved kvældsmaten skulde familjen ha en dram, det var gam-
mel takst, og Rinaldus var den som skulde skjænke i glassene.
Det var ham et høitidelig øieblik han skulde holde karaflen
med de store malte roser i sine små hænder. Alles øine vogtet
på ham.
Hold rosekaraflen i venstre hånd når du skjænker for folk
som er ældre end du, sa farn. Du er gammel nok til å ta efter
og lære dig til nu.
Og Rinaldus tok rosekaraflen i venstre hånd. Han skjænket
så forsigtig at det var et syn, stak tungen ut, la hodet på
skakke og skjænket.
Maten var den reneste fremmedmat, det var både lefse og
sirup og et ægg til hver. Man kunde se at det var jul, for det
var atpå kjøpet smør til lefserne. Tor læste høit Luthers
bordbøn.
Men efter måltidet tok lille Didrik feil av dagen han og gik
og tok farn og morn i hånden for maten. Farn lot ham bli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
