Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Jon Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Men en tom tegnebok er jeg nu ikke rædd for, sa Quisling
prøvende.
Tom? se, din dingel! Jon begyndte å ta sedler op, han viftet
med alle sine penger i næven og trængte Qvisling ind i hver
krok av kottet ved å gå ham på livet med sedlerne. Om han
kunde kalde dette for en tom tegnebok? Hehehe. Ja han måtte
rigtig spørre om det, fordi han var så enfoldig. Han var bare
Jon Tro så såre, den fattige Troaguten, han eiet sandelig ikke
en skilling i lommen Troaguten ikke. Hehehe.
Det blev ingen ende på hans overlegenhet, han satte sig,
tømte flasken til bunden og fortsatte å braute. Qvisling sa:
Ja det er det jeg har sagt hele tiden, du er en mærkelig
mand, du Jon Tro. Hvorledes blir det så med de fem kroner?
Nu er fortæringen sluppet op og det er juleaften like godt.
Men, sa Jon som om han fortsatte uavbrudt sin tale og ikke
hadde hørt Qvislings ord. Men — nu har jeg ikke vist dere
mine penger for å låne dere dem. Der tar dere feil. Og da
Qvisling igjen begyndte på å skjælde ham ut for det værste han
kunde opfinde indså Jon at han måtte gjøre noget, han av-
brøt Qvisling og vedblev: For så længe dere er mine gjæster
skal dere ikke behøve å låne penger for å kjøpe noget til
huset. Det skal Troaguten selv besørge. Fortæringen går på mig.
Bravo! ropte Qvisling fornøiet.
Og ved dette bravo blev Jon Tro yderligere opstrammet, han
reiste sig, famlet i vestelommen og fandt frem et halvkrone-
stykke som han slog i bordet til Qvisling så det sang, og sa:
Til spekepølse!
Qvisling var overvældet, dette var altfor meget.
T’il spekepølse? Altsammen? Men Gud bevare dig, mand! ut-
brøt han.
Og Jon stod stiv av stolthet og spekulerte på hvorledes han
kunde gjøre endnu litt mere for os, han blev høitidelig, han
forandret endog sin tale og tok Qvisling i knaphullet:
Jeg bemyndiger dig til å kjøpe en lang spekepølse, på mine
vegne. Holdt, gå ikke et skridt! Her er fem kroner, giv mig
tilbake halvkronen. Jeg bemyndiger dig til å kjøpe de to
længste spekepølser du kan se og en ny flaske kognak på mine
vegne. Der er femkronen, har du ikke penger nok så si ifra,
her på mit bryst er mere. For her ser du Troaguten i selveste
person her, om du ikke har set ham før.
Qvisling slet sig endelig løs og ilte avsted. Jon ropte endnu
efter ham:
Se så å få rigtig tilbake på femkronen. For du får meget
tilbake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
