Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Litt Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Jeg vinket opvarteren til mig og betalte. Da det var gjort
sat jeg atter stille.
Det taltes stormende omkring mig.
Nu gik døren atter op og en mand jeg kjendte kom ind. Det
var dr. Goldmann, korrespondenten for «Frankfurter Zeitung».
Han sætter sig ved mit bord og vil vite hvad det er påfærde.
Da jeg med nogen korte ord hadde forklaret ham stillingen
sier han at damen er den bekjendte Mademoiselle G. Og han
går over til Mademoiselle G. og sier med hatten i hånden nogen
ord.
Efter dette stilner stormen av. Doktoren og jeg får os et glas
sammen, de omkringsittende begynder endog å se velvillig på
mig. En herre spør doktoren:
Hvad landsmand er Deres ven?
Og doktoren svarer:
Russer.
Russer — russer, hviskes det nu allevegne i salen. Jeg var
reddet. Før jeg forlot restauranten hadde jeg fåt en violbuket
av Mademoiselle G.
Et par uker senere blev jeg gjenkjendt som russeren i en
skytepavillon. Og skjønt jeg skjøt elendig mumledes det høit
bifald når jeg nu og da var så heldig å gjøre blink.
Ou est la femme?
Overalt. I dette folks historie, i hver mands hjærte, i deres
litteratur. Ak, denne kjedelige, halvgamle litteratur hvori i
vore dager endog et så uoprindelig talent og en så fattig natur
som Marcel Prévost betyr noget. Det går tilbake. Engang i et
kritisk øieblik var dette folks hærfører en kvinde. Tropperne
adlydde hende og hun seiret. Også nu blir folket ledet av
kvinden, hun sitter høit tilhest og hersker over alle. Og hesten
steiler og går bakover og folket følger efter bakover, bakover.
Forgjæves sætter man præmier på barnefødsler, forgjæves ar-
beider en senator Berenger mot sædernes forfald; absinth’en
og den sorgløse last seirer. Det vendes fuldstændig op ned på
de gamle forestillinger, det er ingen måte længer, intet, intet
er skam. Allerede under revolutionen forvendtes begreperne
officielt. Loven forbydde å henrette frugtsommelige kvinder og
fattige kvinder og fornemme damer gav sig da uten videre hen
i fængsler og fængslers ganger for å bli besvangret av hvem-
somhelst.
I utallige utskjænkningssteder er det unge piker som serverer.
Disse pikers arbeide består dog især i å holde sig på gaten og
trække med sig herrer ind i huset til hvadsomhelst. Om søn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
