Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Kjærligheten er Guds første ord, den første tanke som seilte
gjennem hans hjærne. Da han sa: Bliv lys! blev det kjærlighet.
Og alt han hadde skapt var såre godt og han vilde intet ha
ugjort igjen derav. Og kjærligheten blev verdens ophav og
verdens hersker; men alle dens veier er fulde av blomster og
blod, blomster og blod.
En septemberdag.
Denne avsides gate var hans spaservei, han drev på den som
i sin stue fordi han aldrig møtte nogen, og det var haver inden-
for begge fortaug hvor trærne stod med rødt og gult løv.
Hvorfor går Victoria her på stedet? hvor kan hendes vei
falde her forbi? Han tok ikke feil, det var hende, og det var
kanske også hende som hadde gåt der igåraftes da han så ut
av sit vindu.
Hans hjærte banket stærkt. Han visste at Victoria var i byen,
det hadde han hørt; men hun færdedes i kredse hvor møllerens
søn ikke kom. Ditlef hadde han heller intet bekjendtskap med.
Han tok sig sammen og gik damen imøte. Kjendte hun ham
ikke? Hun gik alvorlig og tankefuld sin vei, med hodet stolt
båret på sin lange hals.
Han hilste.
Goddag, svarte hun ganske sagte.
Hun gjorde ingen mine til å stanse og han gik taus forbi.
Det rykket i hans ben. Ved enden av den lille gate vendte
han om, som hans vane var. Jeg holder øinene fæstet på for-
tauget og ser ikke op, tænkte han. Først efter et halvt snes
skridt så han op.
Hun var stanset ved et vindu.
Skulde han snike sig væk, ind i næste gate? Hvad stod hun
der for? Vinduet var fattig, det var et lite butiksvindu hvori
sås nogen korslagte stænger rød såpe, gryn i et glas og nogen
brukte frimærker tilsalgs.
Han kunde kanske fortsætte et halvt snes skridt til og så
vende om.
Da så hun på ham og pludselig kommer hun bortimot ham
påny. Hun gik hurtig, som om hun hadde tat mot til sig, og
da hun talte hadde hun besvær med å hente ånden. Hun
smilte nervøst.
Goddag. Det var morsomt at jeg traf Dem.
Gud hvor hans hjærte stred; det slog ikke, men det skalv.
Han vilde si noget, det lykkedes ikke, bare hans læber gik.
Det stod en duft ut fra hendes klær, hendes gule kjole, eller
kanske var det fra hendes mund. Han hadde i dette øieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
