Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
ikke noget indtryk av hendes ansigt; men han gjenkjendte hen-
des fine aksler og så hendes lange, smale hånd på parasol-
skaftet. Det var hendes høire hånd. Hånden bar ring.
I de første sekunder tænkte han ikke over dette og hadde
ingen følelse av ulykke. Men hendes hånd var forunderlig
smuk.
Jeg har været en hel uke i byen, vedblev hun; men jeg har
ikke set Dem. Jo jeg har set Dem en gang på gaten; det var
nogen som sa at det var Dem. De er blit så stor.
Han munmlet:
Jeg visste De var i byen. Skal De være her længe?
Nogen dager. Nei ikke længe. Jeg skal hjem igjen.
Jeg takker Dem fordi jeg fik hilse på Dem, sa han.
Pause.
Ja, forresten er jeg nok gåt vild, sa hun igjen. Jeg bor hos
kammerherrens; hvilken vei er det?
Jeg skal følge Dem hvis jeg får lov.
De gik.
Er Otto hjemme? spurte han for å si noget.
Ja han er hjemme, svarte hun kort.
Nogen mænd kom ut av en port, de bar et pianoforte mel-
lem sig og spærret fortauget. Victoria vikte av tilvenstre, hun
la hele siden ind til sin ledsaker. Johannes så på hende.
Om forlatelse, sa hun.
Det gled en vellyst gjennem ham ved denne berøring, hendes
pust stod ham et øieblik like på kindet.
Jeg ser De bærer ring, sa han. Og han smilte og så like-
gyldig ut. Jeg kan kanske lykønske Dem?
Hvad vilde hun svare? Han så ikke på hende, men holdt
pusten.
Og De? svarte hun, har ikke De fåt ring? Nå, ikke det. Det
var virkelig nogen som fortalte .... Man hører så meget om
Dem nu om dagen, det står i aviserne.
Det er nogen dikte jeg har skrevet, svarte han. Men De har
vel ikke set dem.
Var det ikke en hel bok? Jeg synes ....
Jo, det var en liten bok også.
De kom til en plass, hun hadde ikke hastværk, skjønt hun
skulde til kammerherrens, hun satte sig på en bænk. Han stod
foran hende.
Da rakte hun ham pludselig hånden og sa:
Sæt Dem De også.
Og først da han hadde sat sig slap hun hans hånd.
Nu eller aldrig! tænkte han. Han forsøkte igjen å slå an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
