Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ret og rimelighet så dør hun altså straks efter. Dikkedarer blir
det altid. Så er da manden henvist til å forhverve sig en anden
kjærlighet av bedst mulig sort og han behøver ikke å dø
av denne forandring. Jeg sier Dem, det er så viselig indrettet
av naturen at han utmærket holder det ut. Se bare til mig.
Johannes sa:
Jeg ser De har det godt.
Utmærket forsåvidt. Lyt, føl og sel Har et hav av uhen-
rivende sorger gåt hen over min person? Jeg har klær, sko,
hus og hjem, ægtefælle, børn — nå poden altså. Hvad jeg
vilde sagt, og med hensyn til mine poesier da vil jeg på stedet
besvare det spørsmål. O, min unge kollega, jeg er ældre end
Dem og kanske litt bedre utrustet av naturen. Jeg har mine
poesier i skuffen. De skal utgis efter min død. Så har De ingen
fornøielse av dem, vil De indvende? Der tar De atter feil, fore-
løpig glæder jeg nemlig mit hus med dem. Om kvælden når
lampen er tændt låser jeg skuffen op, tar mine dikte ut og
læser dem høit for min hustru og poden. Den ene er firti år,
den andre tolv, begge er henrykte. Hvis De kommer til os
engang vil De få aftensmat og toddy. Nu er De indbudt. Måtte
Gud fri Dem fra døden.
Han rakte Johannes sin hånd. Pludselig spurte han:
Har De hørt om Victoria?
Om Victoria? Nei. Jo jeg hørte nu, i dette øieblik ....
Har De ikke set hende skrante, bli mere og mere grå under
øinene?
Jeg har ikke set hende siden i vår derhjemme. Er hun syk
endnu?
Huslæreren svarte komisk hårdt og stampet med foten:
a.
EE hørte netop nu .... Nei jeg har slet ikke set hende
skrante, jeg har ikke truffet hende. Er hun meget syk?
Meget. Rimeligvis allerede død, forstår De.
Johannes så fortumlet på manden, på sin port, om han
skulde gå ind gjennem den eller bli stående, på manden igjen,
på hans lange frak, hans hat; han smilte forvirret og sårt som
en nødlidende.
Den gamle huslærer fortsatte truende:
Atter et eksempel; kan De fragå det? Heller ikke hun fik
den hun skulde ha, hendes kjæreste like fra barneårene, en
ung, herlig Iøitnant. Han gik på jagt en kvæld, et skudd træffer
ham midt i panden og slår hans hode i to. Der lå han nu, et
offer for den lille dikkedar som Gud vilde lage med ham.
Victoria, hans brud, begynder å skrante, en orm åt hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
