Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Skrædderen svarte noget som jeg ikke forstod.
Det er en ting med de skræddere jeg før har kjendt at spør
man dem hvormeget de skal ha når de har sydd i en knap så
svarer de: Det er ikke noget å ha noget for. Eller: Det får De
passe selv. Dette er et knep. Skal jeg passe det selv så blir det
mig en dyr knap. Man skal jo efter fattig ævne være greve og
gi meget. Skrædderen kunde jo ærlig og redelig forlange fem
og tyve øre og få det; skal jeg passe det selv blir det femti. Nu
stod endog denne russiske skrædder og kjente knepet og sa
noget som liknet dette at jeg kunde passe det selv. Hvorledes
kunde jeg kjende priserne på de forskjellige ting i Rusland?
Det betænkte han ikke.
Jeg pekte på mig selv og sa: Inastranets, utlænding.
Han smilte og nikket og svarte.
Jeg gjentok det.
Han svarte endda mere; men ordet kopek nævnte han ikke.
Så måtte jeg være greve igjen. Man kan mangen gang prøve
å reise som en ringe borgerlig mand og det nytter ikke.
Nede på gaten bestemte jeg mig til å ta sporvognen tilbake
til hotellet. Da jeg har kjørt en stund kommer konduktøren
og sier noget til mig. Han spør formodentlig hvor langt jeg
skal, tænkte jeg, og jeg opgav navnet på mit hotel. Da ser hele
sporvognen på mig og begynder å gi sit besyv med og konduk-
tøren peker bakut, langt bakut, at jeg kjører den stik motsatte
vei, hotellet er dér. Så må jeg hoppe av.
Jeg lægger mærke til mens jeg vandrer nedover gaten at en
hel del mennesker går ind i et hus og op trappen til anden etage.
Der kunde kanske være noget å se og jeg gik efter. En mand
taler til mig i trappen. Jeg smiler og ler og tar hatten av. Da
smiler manden også og går ved siden av mig, han åpner en
dør og later mig træde ind.
Her er stor forsamling, et værtshus. Nu begynder min mand
å forevise mig, han sier noget til de omkringstående og jeg for-
står at han forklarer hvorledes han traf mig i trappen. Jeg
hilser til alle mennesker og tar mit store pas op. Ingen forstår
det. Jeg peker på mit navn at der står det og at jeg er. den og
den. De forstår intet, men de klapper mig og finder at jeg er
i orden. Så er det en som går bort til disken og forlanger musik.
Og straks begynder et orkestrion å gå. Dette er til ære for dig!
tænker jeg, og jeg reiser mig og hilser i alle retninger. Som ved
et trylleri begynder jeg å bli meget glad, jeg forlanger vin og
vi blir rigtig mange til å drikke. Hehe, det rygtes i salen at jeg
er kommet til Moskva, en mand blir hentet som kan fransk;
men jeg syntes det gik bra på russisk også og jeg kan desuten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
