Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Uvæsenet varer uendelig længe, i to timer; nu og da ler de
begge to av det de har sunget og begynder påny sin ensformige
sang. Gildingens stemme er mere en fugls end et menneskes.
Om natten passerer vi den store stad Rostov hvor næsten
intet er å se på grund av mørket. Mange av vore passagerer
går av her.
På perronen traf jeg til å se en flok kirgisere. Hvorledes de
hadde forvildet sig hit fra Østens stepper vet jeg ikke; men jeg
hørte at de blev kaldt kirgisere. For mine øine skilte de sig ikke
meget ut fra tatarer. Folket er nomader og driver sine får og
kuer foran sig fra sted til sted og later dem avgræsse steppen.
Fåret er deres myntfot, de har ingen anden: for sin kone betaler
de fire får, men for en ku otte får. For en hest gir de fire kuer
og for et gevær tre hester. Dette har jeg læst et sted. Jeg ser på
de mørkegule litt skjævøiede mennesker og nikker til dem; de
nikker tilbake og smiler. Jeg gir dem nogen nikkelpenger, og
de blir glade herfor og takker mig. Vi er nu to europæere som
står og ser på dem og den andre europæer kan tale litt med
dem. Vakre er de ikke efter vore begreper, men deres blik er
barnslig og deres hænder overmåte små og likesom hjælpeløse.
Mændene er klædt i fåreskind og grønne og røde skaftestøvler;
de har dolk og lanse som våben. Kvinderne er i spraglete bom-
uldskjoler; en av kvinderne har en stråhat som er kantet med
ræveskind. De har ingen smykker på og ser ut til å være meget
fattige. Europæeren ved min side gir dem en rubel og da de
får den takker de atter og knytter den ind i et tørklæde.
Skjøn klar morgen over steppen; græsset står høit og brun-
stekt og hvisler litt i vinden, vidden er umåtelig til alle sider.
Det er tre slags stepper: græsstepper, sandstepper og saltstep-
per; men her er bare græssteppe. Det er bare i den tidlige vår
at græsset her er til kreaturføde, allerede i juli måned er det
blit stivt, træet, og kan ikke ætes mere. Så nærmer høsten sig,
som nu, det kan da regne voldsomt iblandt og solen er mindre
brændende, da spirer det hastig op igjen under det tørre, hvis-
lende steppegræs et mykt og fint grønt græs og en mængde
skjønne blomster. Og insekter og dyr og fugler våkner op igjen
og er til, langt ute fra steppen lyder trækfuglenes forskjellige
triller og fløit og sommerfugler tumler sig påny op og ned frem
og tilbake i luften. Men lægger man ikke nøie mærke til det
vil man intet andet se end det høie gulsvidde græs i mile om-
kring; på denne årstid likner steppen derfor ikke et hav, den
er i slægt med den gule ørken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
