Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
pinsel, de to andre overlevet ham. Da den ene av disse under
store lidelser hadde fåt løftet sin sønderbrutte arm litt for å
tørke sig i ansigtet mærket han at han hadde spilt nogen blods-
dråper på hjulet han lå på. Han brukte da den lemlæstede arm
en gang til og tørket blodet av så godt han kunde. Med slike
mennesker kan man komme langt. Men gjælder det å over-
vinde deres naturlige instinkter, deres forestillinger og deres
fordomme skal man næppe komme langt med mildhet. Da er
det at befalingen utretter underet, tsarordet. Knutten. Stål
hadde officeren sagt. Og musjikerne stod ....
En herre sier noget til mig der jeg står. Jeg skjønner ikke
ordene, men da han samtidig peker på min trøie forstår jeg
at det er stearinen han taler om. Jeg forklarer ham med gode
gamle norske ord at jeg bare venter på en mand som skal
komme med alskens væsker og med strykejærn for å ta stearinen
av. Men da får han et medlidende uttryk i ansigtet som om han
ikke har videre tro på at den mand vil komme. Og han begyn-
der uten videre å gni min trøie med sit ærme. Han bruker lorg-
net og lorgnetten falder av ham, men han ænser ingenting og
gnir videre. Om litt begynder stearinen å forsvinde. Jeg ser til
min forundring at det er en fagmand jeg har for mig og at den
hvite vei på min trøie tilslut er aldeles forsvundet. Da speku-
lerer jeg på hvad jeg skal gi manden, mit kort, en cigar el-
ler en rubel. Jeg bestemmer mig for kortet som det elegant-
este; men da jeg leter efter mine kort kan jeg ikke finde dem
på mig, jeg har dem vel et eller andet sted i bagagen. Jeg
indskrænker mig da til å takke herren, jeg taler alle mine sprog
og takker ham, og manden smiler og nikker åv alle kræfter til-
bake. Men nu er det som om vort venskap er sluttet for livet,
manden indleder en konversation med mig på russisk. Jeg for-
står ikke alt, det er mig en umulighet, men at det er stearin han
taler om forstår jeg derav at han nævner ordet stearin flere gan-
ger. Jeg har altså greie på hovedtemaet i hans tale, men jeg kan
intet svare ham, han synes ikke å fortså noget av mine sprog.
Han kalder flere andre til og får også dem til å blande sig i
saken, tilslut er vi ti mand om mig. Jeg kan ikke stå der umæ-
lende, jeg begynder å tale norsk igjen hele tiden, og jeg taler
ikke minst. Dette går over forventning, de nikker og er enige
når jeg har sagt noget med høi røst og overdøvet dem. Blandt
mine tilhørere er nu også den togbetjent som flere ganger har
lovet mig å ta stearinen av, og da jeg viser ham min trøie at
flækken er borte ytrer han noget og nikker tilfreds med tingen
han også.
Men mit reisefølge derinde i kupéen stikker hodet ut av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
