Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Det er ingen anden råd, vi må til Tiflis en gang til.
Men penger måtte vi ha allerede nu, regningen i hotellet
skulde betales og det var desuten nogen ting vi vilde kjøpe
ute i byen. På ingeniørens råd gik jeg da til firmaet Nobels
chef, hr. Hagelin, som desuten også er norsk og svensk konsul
i Baku og fik av ham et hundrede rubel. Jeg fik disse penger
på første ord og kvittering blev avslåt. Hr. Hagelin var en fin,
elskværdig mand som endog gav os anbefalingsskrivelse med
til en stormand i Tiflis. Det var intet hastværk over ham, han
tok sin tid til å høre en liten forklaring, at jeg trængte disse
penger nu, at jeg vilde sende ham dem tilbake fra Tiflis. Ja
tak, det er godt, svarte han og tok ned i sin pult efter sedlerne.
Jeg vilde vise ham accreditivet, men det behøvedes ikke, sa
han, og først da jeg hadde foldet det ut kastet han et eneste
blik i det. Men da var allerede forretningen sluttet. Det hadde
sin lille behagelighet å bli vist denne tillit, istedetfor å bli
spurt om accreditivet først. Og dog faldt det mig ikke et øie-
blik ind at jeg ikke her stod overfor en stor forretningsmand.
Det blik han kastet i mit papir traf ganske sikkert den opførte
sum, det væsentlige, pointet.
På veien tilbake til Tiflis er det to mærkelig klædte mænd
i vor kupe, gulbrune asiater, den ene med hvit, den andre med
grå kaftan utenpå en silkeunderdragt. Deres bukser er vide som
skjørter, deres lange støvler er av rødt chagrinskind, skafterne
går utenpå bukserne og er broderte bak i hælen. De har bælte
om livet, men ingen våpen. Begge har en turbanagtig lue på
hodet og på fingrene har de ringer med turkiser i.
En tatarlignende herre i europæisk dragt taler med de to.
Den samme tatar kan noget tysk og han fortæller os at de to
herrer er fra Bokhara og er nu pilgrimer på vei til Medina.
Pilgrimer på anden klasse på jærnbanen! Det er rike kjøp-
mænd, de har råd til reisen.
De to kjøpmænd bærer sig underlig ad, de trækker støvlerne
av og sitter barbente for hetens skyld. De hadde forøvrig rene
og meget smukke føtter. Da den russiske konduktør kom forbi
befalte han dem kort og godt å trække støvlerne på igjen og
de gjorde det lydig. Lydig, men uten forlegenhet: naturligvis
måtte de bøie sig for skikken i et fremmed land, men Bokhara-
skikken var dog den bedste. De var stolte av Bokhara, det var
intet som Bokhara. De tok op av poser sin middagsmat, den
bestod i stenhårde hvetekavringer med småhuller i og tørkede
korinter. De bydde også os av maten og sa stolte: Spis, det er
Bokharamat! Deres tekande var av en smuk form og var vist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>