Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Kjærlighetens slaver - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Det var det siste, svarte Wladimierz.
Jeg kjøpte en rose av blomsterkonen og satte den i hans
knaphul på venstre side. Jeg følte hans pust på mine hænder
da jeg gjorde det og jeg kunde næsten ikke få knappenålen ind.
Tak, sa han.
Jeg forlangte de få mark jeg endnu hadde tilgode ved kassen
og gav ham dem. Det var en ubetydelighet.
Tak, sa han igjen.
Jeg var lykkelig hele kvælden indtil Wladimierz pludselig
ytret:
For disse mark reiser jeg bort en uke. Når jeg kommer til-
bake skal De få Deres penger. Da han så min bevægelse la han
til: Det er Dem jeg elsker! Og han tok min hånd.
Jeg ble så forstyrret over at han vilde reise og ikke si hvor-
hen skjønt jeg spurte ham. Alt, hele kaféen og lysekronerne
og de mange gjæster svømmet rundt med mig, jeg holdt det
ikke ut, men grep begge hans hænder.
Jeg kommer tilbake til Dem om en uke, sa han og reiste
sig brat.
Jeg hørte inspektøren si til mig:
De kommer til å forlate stedet.
Javel, tænkte jeg. Hvad gjør det! Om en uke er Wladimierz
tilbake hos mig! — Jeg vil takke ham for det og vendte mig
om, — han var gåt.
VII
En uke senere fandt jeg et brev fra ham, en aften da jeg
kom hjem. Han skrev så trøstesløst, han fortalte at han var
reist efter den gule dame, at han aldrig kunde betale mig mine
penger og at han var utpint av nød. Så skjældte han sig atter
ut for en nederdrægtig sjæl og nedenunder hadde han skrevet:
Jeg er den gule dames slave.
Jeg sørget nat og dag og kunde intet andet gjøre. En uke
efter mistet jeg min post og jeg begyndte å søke efter en ny.
Om dagen bydde jeg mig frem i andre kaféer og hoteller og jeg
ringte også på til private folk og tilbydde mig. Det lyktes ikke.
Sent om aftenen kjøpte jeg for halv pris alle aviser og læste
annoncerne flittig når jeg kom hjem. Jeg tænkte: Kanske jeg nu
kan finde noget som kan redde både Wladimierz og mig ....
Igåraftes fandt jeg i et blad hans navn og læste om ham.
Jeg gik ut straks efter, ut av huset, omkring i gaterne, og jeg
kom tilbake imorges. Jeg har kanske sovet et eller andet sted
eller jeg har sittet på en trappe og ikke kunnet gå videre; men
det vet jeg ikke nu.
ed |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
