Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Erobreren - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EROBREREN
I
Et selskap av unge mennesker rodde ut mot øen. Den ene
av herrerne reiste sig stor og ung i båten og fremsa dikte;
man kunde høre det fra land. Alle damer lyttet til ham, bare
den yngste av dem, en spillevende kvinde med lyst hår og
bevægelige næsebor, fulgte heller med øinene den vakre rors-
kar og smilte til ham bak de andres ryg.
Herover blev herren misfornøiet og han læste med høiere
røst sine dikte og fik farve i ansigtet.
Pludselig holder han inde. Han vender sig mot den uopmærk-
somme skjønhet på toften bak ham og sier:
De har ret, mine dikte er ikke gode. Men jeg kan også for-
tælle noget og det gjør jeg kanske bedre. Når vi kommer til-
lands skal De høre.
Og alle damer klappet i hænderne og glædet sig over hvad
han kanske vilde fortælle fra sine reiser, for hans æventyr var
mangfoldige. Men hun som ikke gad høre på hans dikte var
heller ikke begeistret nu. Og herren ærgret sig mere og mere.
Hvad vil De da? spurte han i sin nød.
Hvad jeg vil? Jeg forstår Dem ikke, svarte hun forundret. Jeg
heter Andrea. Det er ingenting ved mig, jeg glæder mig bare
over at jeg har fåt være med på turen.
Og hun så virkelig ut til å mene hvad hun sa, den skjælm.
De la til land, de pakket vinen ut, skjænkte fuldt i glassene
og drak. Men langt bakenfor det lave krat ved stranden måtte
vel Andrea og rorskaren gå og finde sjøfuglægg, for nu og
da førte vinden deres latter ned til selskapet.
Nu må De fortælle! ropte man.
Skaf alle frem, lat også Andrea komme, svarte han. Så steg
han endog selv op på en sten og ropte Andrea med varm,
kaldende røst.
Og Andrea kom. Hun stod og så spørrende på ham.
Min frøken, det er Dem jeg fortæller for, sa han så alle
hørte det. De står her som et sølvkors i solen. Det er ikke bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
