Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Erobreren - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Deres skjønhet som er så stor, men det er Deres ungdom, Deres
deilige ungdom. De beruser mig med den og jeg blir gal efter
den. Se nu Deres armer, hvor det er blod under huden på
dem. Å ja det er bare Dem jeg vil fortælle for.
Men Andrea så aldeles undselig og ilde berørt på selskapet
og satte sig.
Så fortalte han.
Han vedblev i en halv time. Denne røst forstummet ikke,
han syntes fuld av vild og herlig stemning, og den reisefælle
han fortalte om hadde oplevet underlige ting.
Kjeder jeg Dem? spurte han.
Nei nei, ropte alle damer og herrer.
Og Andrea svarte ikke.
Han spurte:
Hvorfor svarer ikke De? Det er jo for Dem jeg taler. Vent
litt, jeg har endnu bare det å si at den mand som De har hørt
alt dette om aldeles ikke var lykkelig. Alting gik godt og han
vandt i disse småkampe, seiret i galante æventyr; men en dag
blev han grepet av den store og varige kjærlighet og da tapte
han.
Bravo! sa Andrea med nedslagne øine. Fortæl om det.
Men erobreren blev forvirret over denne ro, ja hendes kulde
bragte ham ut av fatning, og han stred virkelig mandig for å
få bugt med hende. De andre damer lot det gå sin gang, for
mere end en av dem kjendte hans ustadige hjærte. Faldt loddet
på en idag vilde det falde på en anden imorgen når det grøn-
nedes i andre egne av hans sjæl.
Andrea sa videre:
Fortæl om det!
Hvorfor skulde jeg det? svarte han. Deres kulde får mig
til å fryse. Mine damer og mine herrer, aftenen er kommet.
De reiste hjem. På tilbaketuren gav han rorskarn uten grund
en vældig kindhest og tok selv årerne. Han så ikke, hørte ikke,
men rodde som en bjørn.
Kommen på land gik pludselig Andrea ved hans side. Han
grep hende i armen og sa likblek og dirrende:
Pin mig ikke længer, jeg holder det ikke ut, avgjør det nu.
Aldrig har jeg elsket nogen som Dem; si nu hvad jeg har å
gjøre, leve eller dø.
Leve! svarte hun jublende. Jeg har elsket dig hele tiden fra
første stund jeg så dig. Hvad tror du jeg har pint dig for idag?
Ak jeg har pint mig selv mere og har lidt som aldrig nogen-
gang før. — Og hun så på ham med store forundrede øine
og kaldte ham sin fyrste og sin gud ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
