Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Zachæus - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Polly selv med maten til hans seng hver dag og nyttet leilig-
heten til å tirre den sårede. De to fiender fik sig mangen god
trætte i denne tid og det hændte mere end en gang at Zachæus
måtte vende sig til væggen og bite tænderne sammen i taushet
fordi han var vanmægtig overfor kjæmpen.
Imidlertid vedblev de smærtefulde døgn å gå og komme
igjen, gå og komme igjen med uutholdelig langsomhet. Så-
snart det var ham mulig begyndte Zachæus å sitte litt oppe i
sin briks og under heten om dagen hadde han døren åpen til
prærien og himlen. Ofte sat han med åpen mund og lyttet
efter lyden av slåmaskinerne langt, langt borte og han talte da
høilydt til sine hester som om han hadde dem for sig.
Men den ondskapsfulde Polly, den snedige Polly kunde heller
ikke nu la ham være i fred. Han kom og slog døren igjen for
ham under påskud av at det trak, at det trak frygtelig, og træk
måtte han ikke utsætte sig for. Så tumlet Zachæus ute av sig
selv op av briksen og sendte en støvle eller en krak efter kok-
ken og det var altid hans hjærtens mening å ville gjøre ham
til krøpling for livstid. Men Zachæus hadde ikke lykken med
sig, han så for dårlig til å kunne sigte og så rammet han
aldrig.
Den syvende dag hadde han erklæret å ville spise middag
inde i kjøkkenet. Kokken svarte at han aldeles ikke vilde ha
hans besøk. Derved blev det. Zachæus måtte også idag motta
sin mat på briksen. Han sat der ganske forlatt og vridde sig
av kjedsomhet. Nu visste han at kjøkkenet var tomt, kokken
og hans svender var ute i prærien med middagen, han hørte
dem drage ut med sang og halloi for å hovere over den inde-
spærrede.
Zachæus stiger ut av briksen og vakler over til kjøkkenet.
Han ser sig om, boken og avisen ligger på sin plass, han griper
den siste og vakler atter tilbake til soveskuret. Så tørker han
brillerne og begynder å læse de fornøielige store bokstaver i
avertissementerne.
Det går en time, det går to, — timerne gik så hurtig nu.
Zachæus hørte endelig at proviantvognene vendte tilbake og
han hørte kokkens stemme som befalte medhjælperne å vaske
kopper og kar som sædvanlig.
Nu forstod Zachæus at avisen vilde bli savnet, det var netop
det øieblik da kokken gik til sit bibliotek. Han betænkte sig
et sekund og stak så avisen ind under stråsækken i briksen.
Litt efter tok han avisen skyndsomt frem igjen og stak den ind
på sit bare skind. Aldrig i livet utleverte han den mere!
Det går et minut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
