Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - I. Rædsel - II. En gaterevolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
godnat til, for det hadde været bare et elendig skud i revol-
veren og det hadde jeg brukt.
Jeg tændte atter lampen, fandt pengene frem og stak dem til
mig. Og nu bakefter at alt var overståt var jeg blit så jam-
merlig feig at jeg ikke torde lægge mig i ægtesengen den nat,
jeg ventet bare en halv times tid til det begyndte å lysne, så
tok jeg overfrakken på og forlot huset. Jeg stængte den brutte
dør så godt det lot sig gjøre, listet mig ned i byen og ringte på
i høtellet på +.
Hvem kjæltringerne var vet jeg ikke. Av de professionelle
hadde det neppe været, for i så fald vilde de visst ikke ha gitt
tapt for en dør når det var to vinduer å komme indigjennem.
Men heller ikke disse slyngler var uten en viss kold og fræk
voldsomhet, for de brøt både låset og spærren for min dør.
Men så rædd for mit liv har jeg aldrig været som denne nat
i præriebyen Madelia, Jessie James’ tilflugtssted. Det har også
et par ganger hændt når jeg er blit skræmt at mit hjærtes slag
har virket like op i min hals og har hindret pusten, — det har
jeg fra hin nat. Aldrig hadde jeg visst av en rædsel som kunde
ytre sig på denne overordentlige måte.
II
EN GATEREVOLUTION
En morgen sommeren 1894 blev jeg vækket av den danske
forfatter Sven Lange som kom ind i mit værelse i Rue de Vau-
girard i Paris og sa at nu var det utbrutt revolution i byen.
Revolution?
Studenterne har nu tat saken i sin hånd og gjør revolution i
gaterne.
Jeg var søvnig og sint og sa:
Sæt en vandslange på dem og sprøit dem bort fra gaterne.
Men herover blev Sven Lange fornærmet, for han tok studen-
ternes parti, og så blev han mut og gik.
«Saken» som studenterne hadde tat i sin hånd var følgende:
Foreningen eller selskapet «De fire skjønne kunster» skulde
holde et ball i forlystelsesetablissementet Røde Mølle. De fire
damer som på dette ball skulde personificere de fire skjønne
kunster optrådte så godt som nakne, de hadde nok bare et
silkebånd om livet. Nu er Paris" politi langmodig og vant
til noget av hvert; men her brøt det ind. Ballet blev stoppet og
etablissementet blev lukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
