Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - II. En gaterevolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
under voldsom jubel. Den næste omnibus fik samme skjæbne.
Sporvognene som kom forbi stansedes og væltedes likeledes
og snart var det en høi barrikade tværs over gaten fra fortaug
til fortaug. Al trafik ophørte; folk som skulde videre kunde
ikke arbeide sig igjennem, men blev revet med av den bølgende
menneskemasse, førtes ut av sin vei, klemtes langt, langt ind i
sidegaterne eller endog ind gjennem de stængte dører i husene.
Jeg var igjen blit ført tilbake omtrent til mit utgangspunkt
ved restauranten, jeg blev drevet videre, altid videre tilbake,
Jeg kom til et høit, sort jærnstakit omkring et museum, — her
hugget jeg mig fast. Man slet næsten armene av mig og jeg
holdt stand. Pludselig hørtes et skud, to skud. En panik slog
ned i mængden som kastet sig ind i sidegaterne under umåtelige
skrik; samtidig nyttet politiet leiligheten til å ride efter pakket
i forskjellige retninger, trampe det ned, hugge med sablerne.
I dette øieblik hadde man en følelse av krig.
Jeg var så heldig å få bli stående ved stakittet hvor det
nu ikke var nogen videre trængsel mere. En forsinket mand
kom hæsblæsende imot mig, vild av rædsel. Han holdt sit visit-
kort i hånden, han knuget kortet ind i min hånd og bad for
sig, han trodde vel at jeg vilde dræpe ham. På kortet stod
Dr. Hjohannes. Mens han stod foran mig skalv han fra top
til tå. Han forklarte at han var armenier og var på studietur
i Paris, han var ellers læge i Konstantinopel. Jeg sparte hans
liv og tok det ikke. Jeg husker endnu manden meget godt, sær-
lig hans forstyrrede ansigt med det sorte, sparsomme skjæg og
at det var så langt mellem tænderne i hans overmund skjønt
han ikke hadde mistet nogen av dem.
Det rygtedes nu at skuddene var kommet fra et sko-utsalg,
eller egentlig fra værkstedet ovenover. Det var «italienske» ar-
beidere som hadde skutt på politiet, — naturligvis var det ita-
lienere som fik skylden. Nu vendte motet tilbake hos mængden
og den strømmet igjen ind på boulevarden. Det ridende politi
forsøkte nu ved Cordon å avspærre brændpunktet for videre
tilstrømning av mennesker fra andre dele av Paris; men så-
snart mængden mærket denne snedighet begyndte den å knuse
vinduerne i aviskioskerne, å stene gaslykternes ruter og å rykke
bort de jærnsprosser som beskytter kastanjetrærne på boule-
varden, altsammen for å gi politiet andet å bestille end å spærre
strøket av. Da dette intet frugtet gjaldt det å skræmme politiets
steilende hester til det ytterste og barrikaden av de væltede
omnibusser blev derfor stukket i brand. Man vedblev også
fremdeles å stykke op asfalten til projektiler og da dette var
et tungt arbeide og det desuten slet ikke kunde tilfredsstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
