Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - II. En gaterevolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
behovet grep man til andre utveier. De sønderbrutte jærn-
sprosser om kastanjetrærne blev ophugget i mindre stykker,
man nedbrøt rækværk og trappegelændere, og snart kom turen
til mit eget store deilige jærnstakit. Og så kastet man og skrek
og ødela og flygtet og kom igjen.
Således gik timerne.
Da blev ordensværnet forstærket med tropper fra Versailles.
Det gik et chok gjennem mængden. Politiet og nationalgarden
hadde man hånet og gjort alt mulig ondt; men da tropperne
viste sig utbrøt folket: Leve arméen! Leve arméen! Og offi-
cererne tok sig til luen og takket for hyldesten. Men ikke før
var officerer og soldater ridd forbi før kommersen med politiet
og ruterne og stakitterne begyndte igjen, og det samme var det
samme.
Og det blev aften.
Nu skrek studenterne:
Bespyt Lozé!
Lozé var politipræfekten. Og nu ordnet sig et umåtelig tog
som skulde avsted til politipræfektens hotel og «bespytte» Lozé.
Toget gik. Og de tilbakeblevne tusener fortsatte utskeielserne.
Da det nu ikke syntes å skulle bli videre mere å glo på for
den dag fandt jeg atter min restaurant, spiste og kom endelig
hjem ad en lang, lang omvei ....
Men dagene gik og tumulterne vedblev. Straks man kom ut
fra sit værelse og ned på gaten så og hørte man usædvanlige
ting. En kvæld vilde jeg igjen gå til min restaurant og få mat.
Det regnet litt og jeg tok paraplyen med. Kommet omtrent
halvveis blev jeg stanset av en bande som var ifærd med å bryte
ned en midlertidig opsat balustrade som skulde beskytte de
passerende mot å falde ned i en forsænkning av gaten. Balu-
straden var av tømmer og planker. Jeg blev i en bestemt tone
anmodet om å være behjælpelig med nedrivningen, jeg så stærk
ut og måtte kunne duge til noget. Jeg visste det nyttet ikke å
undslå sig og jeg svarte da at jeg var henrykt over å kunne
være dem til tjeneste. Så begyndte vi å rykke og bryte. Det hjalp
ikke. Vi var kanske femti mand; men vi rykket i utakt og fik
ikke bugt med balustraden. Da fandt jeg på å brøle en opsang,
en norsk stenbrytervise. Det hjalp. Snart begyndte det å knake
i plankerne og litt efter ramlet balustraden. Da skrek vi hourah.
Jeg vilde fortsætte min vei til restauranten. Da kommer en
lurvet mand gående og tar uten videre min paraply som jeg
hadde sat fra mig og spaserer av med den, han sa at det var
hans egen paraply. Jeg skaffet vidner blandt mine fæller ved
balustraden på at jeg hadde denne paraply med da jeg kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
