Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - III. Et spøkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
likkjælder hvor masser av ben lå og fløt omkring og i denne
kjælder sat jeg så mangen stund og spikket på noget eller
la forskjellige figurer på gulvet av de smuldrende ben.
Men en dag fandt jeg på kirkegården en tand.
Det var en fortand, skinnende hvit og stærk. Uten å gjøre
mig nærmere rede for det stak jeg tanden til mig. Jeg vilde
bruke den til noget, file den om til en eller anden figur og
fælde den ind i en av de mange underlige ting som jeg spikket
av træ. Jeg tok tanden med hjem.
Det var høst og tidlig mørkt. Jeg hadde først endel andre
ting å utrette og det gik kanske et par timer før jeg begav
mig over i borgstuen for å arbeide på tanden. Imidlertid var
månen kommet op; den var halv.
Det var intet lys i borgstuen og jeg var aldeles alene. Jeg
torde ikke uten videre tænde lampen før gårdsgutterne kom;
men jeg kunde klare mig med lyset fra trækhullet på kakkel-
ovnen når jeg fik god ild på. Jeg gik derfor ut i skålen efter ved.
Skålen var mørk.
Idet jeg famler mig frem efter veden føler jeg et let slag som
av en enkelt finger på mit hode.
Jeg vendte mig hastig om, men så ingen.
Jeg kavet omkring mig med armene, men følte ingen.
Jeg spurte om det var nogen tilstede, men fik intet svar.
Jeg var barhodet, jeg grep op til det berørte sted på mit
hode og følte mot min hånd noget isende koldt som jeg slap
straks. Dette var da underlig! tænkte jeg. Jeg følte igjen op til
håret, — da var det kolde borte.
Jeg tænkte:
Hvad mon det var for noget koldt som faldt ned fra taket
og traf mig i hodet?
Jeg tok et fang ved og gik ind igjen i borgstuen, fyrte i ovnen
og ventet til det begyndte å lyse fra trækhullet.
Så tok jeg tanden og filen frem.
Da banket det på vinduet.
Jeg så op. Utenfor vinduet, med ansigtet trykket like ind
til ruten, stod en mand. Han var en fremmed for mig, jeg
kjendte ham ikke og jeg kjendte dog hele præstegjældet. Han
hadde rødt fuldskjæg, et rødt uldbind om halsen og sydvest
på hodet. Hvad jeg ikke dengang tænkte over, men som siden
faldt mig ind: hvorledes kunde dette hode vise sig så tydelig
for mig i mørket, tilmed fra et sted av huset hvor ikke engang
halvmånen skinnet? Jeg så ansigtet med forfærdende klarhet,
det var blekt, næsten hvitt, og dets øine stirret like imot mig.
Det går et minut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
