Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - V. På turné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Slikt et hundeveir!
Det var sakfører Carlsen.
Jeg er rædd for at det ikke kommer nogen i kvæld, sa han;
det skyller jo ned! Han blev var min forsagte mine og la til: Nei
Jeg så det på barometret. Det sank så altfor fort. Det var
derfor jeg frarådet Dem å holde foredraget.
Billetsælgeren stod fremdeles på mit bedste.
Vi får vente en halv times tid, sa han. Det var da pokker
om det ikke skulde komme en tyve, tredive mennesker allikevel
tilslut.
Jeg tror det ikke, sa sakføreren og knappet sin regnfrakke.
Mens jeg husker det, sa han til mig, De har intet å betale for
lokalet, naturligvis.
Han tok hatten av, hilste og gik.
Billetsælgeren og jeg ventet endnu en halv time og talte ind-
gående om saker med hverandre. Det var en flau affære og
Jeg følte mig yderlig ydmyget. Der var sakføreren atpå kjøpet
gåt bort fra sin halvkrone som han skulde hat tilbake. Jeg
vilde ha løpet efter manden med skillingen; men billetsælgeren
avholdt mig derfra.
Så beholder jeg den, sa han; De skylder mig da bare en halv
krone til.
Men jeg gav ham en hel krone til. Han hadde været mig en
tro mand i det han var sat til og jeg vilde påskjønne ham. Han
takket også oprigtig og gav mig hånden til farvel da
han gik.
Jeg vandret hjemover som en slagen mand. Skuffelsen, for-
smædelsen lammet mig næsten, jeg drev viljeløst bortover ga-
terne og tænkte ikke over hvor jeg var. Til topmål på ulykken
kom nu også at jeg ikke længer hadde midler til å komme til-
bake til Kristiania.
Regnet vedblev.
Jeg var kommet utenfor et stort hus; jeg så fra gaten en
oplyst billetluke inde i gangen. Det var Arbeidersamfundet. Nu
og da gik et forsinket menneske ind endnu, løste billet i luken
og forsvandt ind gjennem de store dører til salen. Jeg spurte
billetsælgeren hvormange det var. Det var nu næsten fuldt.
Den elendige direktør hadde beseiret mig med glans.
Så snikte jeg mig hjem til kjælderen. Jeg spiste ikke og drak
ikke, men gik i al stilhet tilsengs.
Ut på natten banket det på til mig og en mand trådte ind.
Han bar et lys i hånden. Det var direktøren.
Hvorledes gik det på foredraget? spurte han.
Under andre omstændigheter vilde jeg ha kastet manden på
sko HDD
ar ET
ud ad.
ie
ed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
