Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - V. På turné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
dør; nu var jeg for knækket til nogen kjæk optræden og jeg
svarte ham da bare at jeg hadde indstillet foredraget.
Han smilte.
Det var ikke veir til foredrag om skjønlitteratur, forklarte
jeg. Det kunde han vel se.
Han smilte fremdeles.
De skulde bare vite hvor frygtelig barometret har faldt, sa jeg.
Jeg hadde propfuldt hus, svarte han. Forøvrig smilte han
ikke længer, men bad endog om undskyldning fordi han for-
styrret mig. Han hadde et ærend.
Hans ærend var av en altfor kuriøs art: han kom for påny
å tilby mig engagement som taler ved hans forestillinger.
Jeg blev krænket i mit inderste og jeg bad ham på det be-
stemteste om ikke længer å forholde mig min nattero.
Istedetfor å gå satte han sig ret ned på min seng med lyset
i hånden.
Vi kan jo tale om saken, sa han. Han forklarte at den dram-
menser han hadde leiet til å «forklare dyrene» var kjendt av
alle. Han selv — direktøren — hadde gjort fænomenal lykke
med sine antispiritistiske kunster; men drammenseren, taleren,
hadde ødelagt alt for ham. Se der er Bjørn Pedersen, ropte folk;
hvor har du fåt den grævlingen fra? Men Bjørn Pedersen for-
klarte efter programmet at det ikke var nogen grævling, men
en hyæne fra Busklandet som allerede hadde ætt tre missionæ-
rer. Da skrek folk av forbitrelse fordi han vilde holde dem for
nar. Jeg torstår det ikke, sa direktøren, jeg hadde sværtet ham
godt i ansigtet og sat på ham en stor paryk; men allikevel blev
han gjenkjendt.
Alt dette vedkom mig ikke og jeg vendte mig mot væggen.
Tænk på det! sa direktøren før han gik. Jeg kunde kanske
strække mig til seks kroner aftenen hvis De gjorde Deres saker
godt.
Aldrig skulde jeg synke ned til en så gemen håndtering som
han foreslog mig! Man hadde jo ære i livet!
Dagen efter kom hr. direktøren til mig og bad mig se på
det foredrag som handlet om dyrene. Om jeg vilde korrigere
det hist og her og rette sproget; han vilde betale mig for det,
jeg skulde få to kroner.
Tiltrods for alt påtok jeg mig dette arbeide. Jeg gjorde jo
manden en velgjærning og det var så å si et arbeide i littera-
turens tjeneste. Jeg trængte desuten de to kroner. Men jeg bad
ham på det strængeste fortie min medvirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
