Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
uke gåt hen og malet sit telt med spillebankens blå farve;
for hans sind var uforandret. Han spilte også fremdeles, alt
han tjente ved disken la han på rouletbordet og oftest gik han
fattigere ut av banken end han kom ind. Hans telt hadde god
søkning, han solgte så mange saker, hverken bønder eller byens
folk gik ham forbi, alle skulde handle med Pavo fra Sinvara.
Og hans mor skaffet ham altid fuldt op av varer, hans telt var
fyldt til taket.
Nu skulde han komme iaften. Hele byen visste at han. skulde
komme.
II
Tårnuret slog, jeg hørte fem sangrende slag som blandet sig
med den øvrige larm fra markedsplassen. Pludselig banker ho-
teltjeneren på til mit værelse. Den unge mand var meget op-
hidset.
Tænk Dem, sa han, herren til Sinvara vil også komme.
Jeg hadde ikke bedt om denne meddelelse og jeg sa til tje-
neren at nævnte herre ikke angik mig. Hvem var han? Hvor-
for kom han? Tjeneren trak på akslen og forklarte at herren
til Sinvara var ingen anden end hele egnens fornemste herre,
den rike herre, fyrst Yariws ven og selve Pavos far. Det var
ham som skulde komme. Forresten var vistnok hele hans ærend
det å undersøke hvorledes det hang sammen med hans søn; han
vilde selv se denne forbandede roulette som ødela hans barn
og gjorde hans mor så megen sorg.
Alle disse oplysninger interesserer mig ikke, svarte jeg tje-
neren. Jeg har derimot bedt om min te. Farvel.
Så gik tjeneren ....
Da klokken var seks blev det meget stor bevægelse i hotellet,
herren var kommet. Han gik ved sin søns side, Pavo i lys
dragt, farn selv i mørk. Han var alvorlig og bestemt. Kirke-
klokken ringte; for allerede da herren satte sin fot ind i byen
hadde han lovet kirken en sum penger, en stor sum som sikret
den i mulige onde tider. Han hadde desuten betænkt posthusets
flagstang med et nyt flag. Det var i den anledning stor stem-
ning i byen; tjenere fik fri, alle var ute på gaterne og borger-
mesteren gik omkring i en aldeles ny uniform.
Herren fra Sinvara var en værdig mand på nogen og seksti,
litt før, litt blekfet av et stille liv, men med viksede moustascher
og unge øine; han hadde desuten en lystig, opadbøiet næse. Det
var almindelig bekjendt at han var fyrst Yariws ven, han hadde
to høie ordener, men brukte dem sjælden fordi hans fremtræ-
passene |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
