Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
den også uten dem var høist respektinngydende. Talte han til
nogen tok den tiltalte hatten av og svarte spakfærdig.
Da han hadde drukket et glas vin og vand så han rundt
på alle de nysgjærrige mennesker som hadde fulgt efter ham
til hotellet og han gav dem alle noget. Et barn kaldte han
endog frem av klyngen og skjænket hende med egen hånd en
guldpenge. Men barnet var nu ikke så overvættes liten og heller
ikke var hun under seksten—sytten år.
Pludselig sier han:
Hvor er banken? Jeg vil gå derind.
Pavo som er helt henrykt over farns påfund går foran op
trapperne. Alle følger efter.
Han blev mottat med den største opmærksomhet derinde.
Hjulene er i fuld gang, spillet er ganske livlig; en mørk herre
som tjenerne kalder prins træder elskværdig tilside for sin like-
mand, den store herre til Sinvara.
I det samme roper kroupieren:
Tretten, sort, upar og manque.
Han tar næsten alle pengene hjem.
Det lå dynger av sølv, mange store guldmynter og sedler
på bordet, — næsten altsammen forsvinder i bankens jærnhul
i bordet. Og det lægges penger op påny, like så tyst og rolig
som om intet var foregåt. Og dog gjorde i virkeligheten dette
tretten en stor fangst. Men ingen taler, spillet går sin gang,
kulen suser rundt, sagtner, stanser: Tretten igjen!
Tretten! roper atter kroupieren og tar de fleste penger hjem.
Disse to træk har gjort banken mange hundrede guldpenger
rikere end den alt var. Og atter lægges penger op, prinsen kaster
bort på bordet en hel håndfuld sedler som han ikke tæller.
Ingen taler, det er meget stille omkring; en av tjenerne støter i
sin bevægelse et tømt vinglas mot bordet, en fin klingring høres
og blander sig-med den sløve-lyd av kulen som suser rundt.
Forklar mig nu spillet, sier herren til Sinvara.
Og Pavo som kan spillet på sine fingrer meddeler ham alle
oplysninger. Den store mand er optat av prinsen. Han ruinerer
sig, påstår han. Og som om det var hans egne penger som står
på spil flytter han sig urolig frem og tilbake på stolen.
Prinsen ruinerer sig aldeles ikke, svarer Pavo. Han arbeider
bare med dagens gevinst. Han kan spille.
Det var vel også så. Prinsen hadde vundet meget; en tjener
stod stadig ved hans stol for å række ham vand, ta hans lom-
metørklæ op når han tapte det, gjøre ham alle mulige tjenester,
altsammen i håp om en god belønning når spillet var endt.
En høi, blek mand, en sortsmusket rumænier, står ved hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
