Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
som på den nervøse ophidselse hvori herren til Sinvara befinder
sig, han veksler et blik med kroupieren og raker sin siste gevinst
til sig. Også han slutter.
Herren til Sinvara er nu ganske blanket. Hans penger beløper
sig til et par hundrede, han sætter dem på sort, hver skilling,
og taper. Han ser sig forvildet om, han er meget blek.
Til helvede med den sorte farvel raser han.
Så tænker han sig et øieblik om. Kroupieren slipper ham
ikke av syne, han betaler mekanisk den gamle krigsmand hans
lille seddel hvad enten han vinder eller ei. Herren til Sinvara
sitter fremdeles stille, han synes å overveie. Hvorfor gik han
ikke derfra? Han trækker sine to ringer av, en for en, og ræk-
ker dem over hjulet til kroupieren. Denne kaster et blik på
dem, lægger dem rolig ned i sin jærnskuffe blandt andre smyk-
ker og rækker herren til Sinvara tilbake tre tusen i guld. Ingen
sier et ord. Han holder de tunge ruller et helt minut i hånden,
han ryster stærkt. Pludselig gjør han en hæftig bevægelse, han
reiser sig halvt op i stolen og staker rullerne en for en på sort.
Guldstykkerne klirrer mat inde i papirhylstrene.
Kulen farer rundt, den suser let og lydløst omkring, dvæler
ved det ene tal efter det andre, stanser.
Rødt!
Herren til Sinvara springer op. Han tar sig med begge hæn-
der til hodet og skriker, gir et rop og forlater bordet.
V
Om morgningen kunde den sladderhank av en hoteltjener
fortælle mig at herren til Sinvara hadde tapt fire og femti
tusen ved rouletten den foregående aften. Pavo var derimot
gåt hjem til sit telt, han — tjeneren — hadde møtt ham ved
vandposten, Pavo hadde da gåt med blottet hode og talt eller
præket høit for sig selv. Det var forresten ingen præst som kunde
præke som Pavo når det lune stak ham. Fly fordærvelsen! hadde
han utropt gang på gang. Vend fristeren ryggen! Ræk ham
din finger og han tar dit hjærte. Er du fortapt at jeg — den
dypt forlorne — må advare dig? Pavo hadde virkelig talt meget
indtrængende; tjeneren mente at han hadde gjennemgåt den
tale han vilde holde for farn morgningen efter.
Den durkdrevne tjener hadde sin næse allevegne og visste alt.
De skal reise idag, sa han til mig.
Jeg hadde ikke sagt et ord i hotellet derom, jeg hadde ikke
bedt om min regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
