Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Livets røst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Jeg kan jo ikke gå noget sted nu, som De ser, svarte hun.
Og jeg la først da mærke til at hun hadde et meget langt
sørgeslør på.
Jeg bad om undskyldning og skyldte på mørket. Og måten
hun mottok min undskyldning på overbeviste mig med ett om
at hun ikke var en av de sædvanlige aftenvandrere.
Ta min arm, sa jeg påny. Det varmer.
Hun tok min arm.
Vi gik frem og tilbake nogen ganger. Hun bad mig se på
klokken igjen.
Den er ti, sa jeg. Hvor bor De?
På Gamle Kongevei.
Jeg stanset hende.
Og må jeg følge Dem til porten? spurte jeg.
Nei ikke godt, svarte hun. Nei det kan De ikke .... De
bor i Bredgade?
Hvorledes vet De det? spurte jeg overrasket.
Jeg vet hvem De er, svarte hun.
Pause. Vi går arm i arm ind i de oplyste gater. Hun gik
hastig, hendes lange slør vaiet. Hun sa:
Lat os bare gå hurtig.
Ved hendes port på Gamle Kongevei vendte hun sig om mot
mig som for å takke mig for mit følge. Jeg åpnet porten for
hende, hun gik langsomt ind. Jeg satte akslen læmpelig mot por-
ten og gik efter ind. Her grep hun min hånd. Ingen av os sa
et ord.
Vi gik op et par trapper og stanset i anden etage. Hun åpnet
selv entrédøren, lukket endnu en dør op, tok mig i hånden
og ledte mig ind. Det måtte være en stue; jeg hørte en klokke
gå på en væg. Damen stanset et øieblik indenfor døren, slog
pludselig armene om mig og kysset mig skjælvende og hett på
munden. Midt på munden:
Sæt Dem nu, sa hun. Her er en sofa. Imens skal jeg tænde lys.
Og hun tændte lys.
Jeg så mig om fortumlet og nysgjærrig. Det var en stor,
overmåte smukt utstyret dagligstue jeg befandt mig i; det stod
også åpne dører ind til flere værelser ved siden av. Jeg kunde
ikke begripe hvad det var for et menneske jeg var støtt på
og jeg sa:
Hvor her er smukt? Bor De her?
Ja det er mit hjem, svarte hun.
Er det Deres hjem? Er De altså datter her?
Hun lo og svarte:
Nei nei. Jeg er en gammel kone. Nu skal De se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
