Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Livets røst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Og hun tok yttertøiet og sløret av.
Der kan De se! sa hun og slog armene om mig endnu en gang,
brat, drevet av en ustyrlig hæftighet.
Hun kunde være to, tre og tyve år, hun bar ring på høire
hånd og kunde for den skyld også virkelig være gift kone.
Smuk? Nei hun var fregnet og hadde næsten ingen øienbryn.
Men det var et brusende liv over hende og hendes mund var
mærkelig skjøn.
Jeg vilde spørre hende ut hvad hun hette, hvor hendes mand
var, hvis hun hadde nogen, jeg vilde vite hvis hus jeg befandt
mig i; men hun kastet sig ind til mig når jeg åpnet munden
og forbydde mig å være nysgjærrig.
Jeg heter Ellen, sa hun. Vil De nyte noget? Det gjør ikke no-
get, jeg kan godt ringe. De må bare gå ind der sålænge, i
soveværelset.
Jeg gik ind i soveværelset. Lampen i stuen kastet litt lys der-
ind, jeg så to senger. Ellen ringte og forlangte vin, jeg hørte
at en pike bragte vinen og gik igjen. Litt efter kom Ellen efter
mig ind i soveværelset, hun blev stående ved døren. Jeg gjorde
et skridt imot hende, hun gav et lite klynk og kom mig i samme
øieblik imøte ....
Dette var igåraftes ....
Hvad som videre hændte? Giv tål, det hændte mere!
Det begyndte å bli lyst imorges da jeg våknet. Dagslyset
trængte ind på begge sider av rullegardinet. Ellen var også
våken, hun sukket træt og smilte til mig. Hendes armer var
hvite og fløielsagtige, hendes bryst overmåte høit. Jeg hvisket
til hende og hun lukket min mund med sin, stum av ømhet.
Dagen blev lysere og lysere.
To timer efter var jeg på benene. Ellen er også oppe, pus-
lende med sine klær, hun har fåt skoene på. Nu oplever jeg
noget som endnu i dette øieblik rykker som en grufuld drøm
gjennem mig. Jeg står ved vaskeservanten, Ellen har et ærend
ind i sideværelset og idet hun åpner døren vender jeg mig om
og ser derind. En kold luft trænger ind til mig fra vinduerne
som står åpne derinde og midt på gulvet på et langt bord ser
jeg at det ligger et lik. Et lik, lagt i kisten, hvitklædt, med gråt
skjæg, liket av en mand. Hans magre knær står op som to ra-
sende næver som er knyttet under lakenet og hans ansigt er
meget gult og rædselsfuldt. Jeg ser alt i fuldt dagslys. Jeg vender
mig bort og sier ikke et ord.
Da Ellen kom tilbake var jeg påklædt og færdig til å gå. Jeg
kunde knapt besvare hendes omfavnelse. Hun tok nogen flere
klær på, hun vilde følge mig helt ned i porten, og jeg lot hende
p-
Pl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
