Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Småbyliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
sulen når han kommer. Han har endnu mørkt hår og gidder
ikke optræde uten med en blomst i knaphullet skjønt han har
tre voksne børn — den brand!
Men skipperne de slår følge med hverandre i flokker. Både
de som netop er kommet hjem fra reis og de som har sagt sjøen
farvel for altid. Brune og rynkede og svære er de og de går
som hester som trækker tungt, men deres sprog er lystig og
deres miner sorgløse.
Så kommer ettermiddagen.
En skipper får med sig en retskaffen medskipper til en spaser-
time på byens toldbodkai. Her samles tilslut alle. Klynger og
atter kynger opløses og danner seg påny, man går fra den ene
til den andre og prater. Det er nu makrellen diskuteres, fersk
makrel og salt makrel, strødd makrel og laket makrel. Man
regner det for en vellykket diskussion om makrel hvis man kan
bli færdig med den til klokken seks; men er ikke enighet opnåd
inden den tid blir allikevel forhandlingerne ubarmhjærtig av-
brutt. En dampfløite ute fra fjorden er signalet og fra den
stund er det ingen som får ordet makrel over sine læber.
Postskibet stævner tungt rullende ind mot byen.
Nu stormer alle mennesker ned til dampskibskaien; for klok-
ken seks er dagens store stund i den lille by. Der hinker folk
på krykker og folk rulles i rullestoler ned til kaien når post-
skibet kommer. Fire mand står færdige til å motta trossen,
et halvt dusin unge damer har slåt sig sammen om å bringe et
brev ned i postkassen på skibet. En sværm av skipperkoner har
møtt op for å påse hvad det er for en handelsreisende eller
omvankende håndværkssvend som nu kommer til byen. Også
Frelsesarmeen er tilstede med røde farver og plakater, man får
en seddel i hånden og læser: «Stort bede og jubel møte kl.
714. T. Olsen kadet. A. S. Thorgersen major. NB. bered dig
på å møte Gud.»
Så ringer det første gang ombord og kort efter anden gang.
En forsinket dame som vil se på stasen kommer rændende med
skjørterne i hænderne nedover kaien. Hun er blit varm og
puster høit.
Skal De med? spør styrmanden fra baugen.
Nei, gisper hun.
Hun vil bare være nærværende ved høitideligheten hun som
de andre. Og hun kom Gudskelov akkurat tidsnok til å se ho-
tellets to ølkasser bli kastet iland.
Så ringer det tredje gang, landgangen falder og maskinen
begynder å slå.
Og nu bølger menneskemassen tilbake, forlater stedet efter
seer om
LEV EO EEE
Fast |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
