Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Småbyliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
endt overvær og sprer sig omkring i byen. Men de interesserte
følger postsækken, de unge damer som venter brev og herrerne
som holder «Vestlandske Tidende». Og om en times tid får
hver især sine nyheter utleveret, en time fuld av spænding og
uro, fuld av håp og ønsker. Så går de interesserte hjem.
Efter aftensmaten begir de fortræffelige byens fædre sig op
i «Foreningen» for å granske de nye aviser.
Således går søndagen i den lille by. Og like så stille og frede-
lig går mandagen, ja måned efter måned går det så.
Men så kom dette frygtelige år, da byen rystedes i sine grund-
volder, det var så å si bare kirken og et par ting til som stod
urokket tilbake.
åk
Det begyndte så småt og rimelig som noget kunde begynde:
Fotograf Rosen, den enbente mand som ikke var kommet på
sin rette hylde i livet, hængte sig. Han flyttet omkring fra den
ene bolig til den andre i byen uten tilslut å finde et eneste bli-
vende sted, for han skyldte allevegne; så pantsatte han alle
sine apparater og drak dem op. Og så hængte han sig. Men
forinden hadde han fåt tid til å forlove sig, hans brud var
atpå kjøpet en småhandlers datter, så hun gik med hat og
parasol og var av damespersonerne, skjønt hun rigtignok var
over de tredive. Det taltes også om at hun hadde hjulpet sin
forlovede fotografen i mere end en pengeknipe, så nu hadde
hun overmåte lite tilbake til sig selv. Men andre ugifte damer
på hendes alder slog på at det var tilpas til hende — hvad
vilde hun nemlig der! — og tilslut fik de det endog dertil at det
var just for å undgå brylluppet fotografen hadde måttet hænge
sig, stakkar. For han var i grunden en dannet og kvikmodig
mand som skjønte hvor det bar hen.
Men fotograf” Rosen trak også Olsen på toldboden med sig.
Olsen hængte sig rigtignok ikke, men han fik en knæk for livet.
Således går det når folk av ringe stand og grad vil leve for
høit. Olsen tok av tolden, han befandtes å ha knepet en tre
hundrede kroners penger av kassen. Nei det var flere som hadde
skjønt det, det måtte ende galt. For Olsen på toldboden var av
dem som måtte gå i gul stråhat og lyse dragter såsnart våren
kom, og var det såsandt nogen i byen som skulde ha snippen
av et silketørkæ stikkende op av jakkelommen og dertil en
bygjort spaserstok i hånden så var det Olsen. Kjendte ikke
alverden hans mor som bare var en enke der borte i sin stue
og levet av vask og rengjøring og var til hjælp hos de fine
i høitiderne! Men Olsen skulde ikke være mindre dannet>end
GER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
