Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - En ærkeskjælm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ÆRKESKJÆLM
Kjære læser! — Jeg traf denne mand på en kirkegård. Jeg
gjorde intet for å komme i forståelse med ham; men han la
straks beslag på mig. Jeg satte mig bare på en bænk hvor han
allerede sat og jeg sa:
Forstyrrer jeg?
Slik begyndte det.
De forstyrrer slet ikke, svarte han og gjorde plass for mig.
Jeg sat bare her og så utover al denne døde rikdom. Han viste
med en bevægelse av sin hånd utover gravene.
Vi var på Krist kirkegård.
Efterhvert som morgningen skred frem var det blit mere og
mere livlig deroppe, murerne og arbeiderne var kommet en efter
en, den gamle vagtmand sat allerede inde i sin kiosk og læste
aviser. Hist og her sås kvinder i sort som plantet eller vandet
blomster eller klippet græs som var blit for langt. Og fuglene
kvitret høit i de svære kastanjetrær.
Han var mig ganske ubekjendt. Det var en ung mand, stor
og bred, ubarberet og i en noget slitt påklædning. Furerne i
panden, den myndige stemme, hans vane å blinke eftertænk-
somt når han talte gjorde ham hvad man kalder «gammel og
erfaren».
De er fremmed her?
Jeg har været hjemmefra i ni år, svarte han.
Han lænet sig bakover, strakte benene frem og så utover
kirkegården. Det stak tyske og franske aviser op av hans frakke-
lomme. Hvor det er trist på en kirkegård som denne! sa han.
Så meget dødt på en plet. Såmegen kraft utnyttet og så lite
utrettet.
Hvorledes det?
Dette er de militæres begravelsesplass.
Aha evig fred! tænkte jeg.
Han vedblev:
Men det skammeligste av alt er denne dyrkelse av det døde,
denne måte å begræte på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
