Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - En ærkeskjælm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
En from unyttighet ....
Han gjorde en hurtig gestus og satte sig ret.
Vet De at det står en formue av granit på disse graver? Så
strør man dyre blomster utover sandet, anskaffer sig makelige
bænker å sitte og gråte på, reiser op hellige avgudsstener fra
bruddene oppe i Grefsenåsen, — en forstenet formue. Kirke-
gården er en av de minst fallite pletter i byen .... Ja ikke
sandt, det bringer Dem noget å tænke på, vedblev han. Engang
sat hit står denne rikdom her, den er urørlig, for den er død.
Den kræver bare endnu sin forvaltning, det vil si sit tilsyn,
sine tårer, sine blomster som ligger og visner omkring på sand-
haugene. Kranser like til halvhundrede kroner stykket.
Socialist! tænkte jeg, — en reisende håndværkssvend som har
været utenlands og som har lært ropet mot kapitalen — kapi-
talen!
Er De også fremmed her? spurte han.
a.
å la han sig igjen tilbake på bænken, blinket og tænkte,
blinket og tænkte.
Et par gamle skikkelser skrider forbi, begge med stok, krum-
ryggete, andægtige, hviskende med hverandre, — forældre kan-
ske på vei til en grav. Et vindstøt feier bortover, hvirvler
støv og visne blomsterrester i veiret og rasler let med det løse
løv som flyter om i gangene og som solen har tørket.
Ser Del! sa han pludselig, uten å forandre stilling, bare med
en bevægelse av øinene, ser De den dame som kommer imot os?
Læg mærke til hende når hun passerer.
Intet var lettere. Hun strøk os næsten med sin sorte kjole og
hendes slør streifet vore hatter. En liten pike som bar blom-
ster fulgte hende, en kone gik bakefter med haverive og sprøite.
De forsvandt alle tre i svingen til den nedre del av Krist kirke-
gård. år GT
Nu? spurte han.
Nu?
De bemærket ingenting?
Intet usædvanlig. Hun så på os.
Om forlatelse, hun så på mig. De smiler og vil forsikre mig
om at det ikke skal bli nogen trætte mellem os om den ting.
Saken er, hun gik forbi for nogen dager siden. Jeg sat her og
talte med graveren, jeg forsøkte å indpode ham en liten smule
mistro til hans agtværdige håndtering ....
Hvorfor det?
Fordi han roter jorden op i unytte til uhyre skade for det
levende som skal leve av den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
