Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Husjomfruen i præstegården, Marie van Loos, står 1 kjøk-
kenvinduet og ser langt opover veien. Hun kjender de to der-
oppe ved grinden, det er uttrykkelig telegrafist Rolandsen,
hendes egen forlovede, og klokkerdatteren Olga. Nu var det
anden gang hun hadde set disse to sammen 1 vår; hvad skulde
det bety? Hvis ikke jomfru van Loos hadde hat så meget å be-
stille netop nu vilde hun ha gåt ret opover veien til dem og
forlangt en forklaring.
Men hvad tid hadde hun nu? Det var megen travlhet på hele
den store præstegård, den nye præstefamilje var ventende hver
time. Lille Ferdinand har post i et takvindu for å holde utkik
over vågen og mælde ankomsten, så det kan være varm kaffe
færdig til de reisende. De kunde trænge det, de kommer i båt
helt fra Rosengaard, dampskibsstoppestedet som ligger en mil
borte.
Det ligger endnu nogen sne og is på markerne, men det er
mai måned og godt veir, så det er lyse, lange dager over Nord-
land. Skjor og kråke er kommet langt påvei med sine reir og på
de bare tuver grønnedes græsset. I haven begyndte seljen å
knoppe skjønt den stod i sne.
Nu kom det an på hvad slags mand den nye præst var.
Hele bygden var spændt på dette. Han skulde rigtignok bare
være stiftskapellan en tid til fast præst var utnævnt; men stifts-
kapellanerne kunde otte holdes længe i dette kald med den
fattige fiskerbefolkning og den tunge anneksreise hver fjerde
søndag. Det var aldeles intet kald man hastet med å søke fast
ansættelse i.
Det gik det ord at stiftskapellanens var rike folk som ikke så
på hver skilling de gav ut. De hadde allerede på forhånd fæstet
husjomfru og to piker, for gårdsbruket hadde de heller ikke
sparet på hjælp, men fæstet to tjenestedrænger, dertil kom lille
Ferdinand som skulde være kvik og opvakt og gå ærender for
alle. Det gjorde et velsignet indtryk i menigheten at deres præst
skulde være så velberget. Så vilde han vel heller ikke være så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
