Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
med intrikate spørsmål og trættet ham ut. Det varte ikke længe
før den gamle mand trak sig ut i kjøkkenet.
Rolandsen skapte sig svært til og var høitravende. Han sa
til Olga:
Når De er ute i mørket om vinterkvælden og De kommer ind
i en oplyst stue, da iler alt det lys ind i Deres ansigt fra alle
kanter.
Olga forstod ikke hvad han mente med dette, men hun sa ja.
Ja, sa Rolandsen. Og slik går det mig når jeg kommer til
Dem.
Nu får jeg vel ikke ta mere her? spurte Olga.
Joda, ta bare mere. Det skal være som De selv vil. Se De
mente nu at De bare kunde gå og gjemme Dem, men det blev
jeg jo ikke bedre av. Det var som når lynet skal slukke en gnist.
Han går visst ganske gal.
Hvis De vilde holde hodet stille så fik jeg bedre tak, sa hun.
Jeg skal altså ikke få se på Dem. Hør, Olga, er De forlovet?
Men der var ikke Olga forberedt. Hun var nu heller ikke
så yderlig gammel og erfaren at ikke et og andet kunde bringe
hende ut av fatning.
Jeg? Nei, svarte hun bare. Nu tror jeg at det får være om-
trent så. Når jeg nu får jævnet det. Hun vilde tale litt godt
for ham fordi hun mistænkte ham for å være drukken.
Men Rolandsen var ikke drukken, men ædru; han hadde
arbeidet strængt i det siste, de mange fremmede notlag hadde
skaffet telegrafen meget å bestille.
Nei hold bare ikke op, bad han; klip mig rundt omkring
endnu en gang eller to, så er De snil.
Da lo Olga:
Nei det er det ingen mening i.
Ai, Deres øine er som tvillingstjærner, sa han. Og Deres smil
omsoler mig til det allerytterste.
Hun tok klædet av ham og børstet ham og samlet håret op
fra gulvet. Han kastet sig ned og hjalp til hermed, deres hæn-
der møttes. Hun var en ung pike, han fik hendes ånde mot sig
og det løp en hete gjennem ham. Han grep hendes hånd. Han
la mærke til at hendes kjole var sat sammen 1 halsen bare med
en almindelig knappenål. Det så rigtig fattig ut.
Nei — hvorfor gjør De det? sa hun stammende.
For ingenting. Jo det vil si tak skal De ha for arbeidet. Var
jeg ikke fast og varagtig forlovet så vilde jeg bli forelsket i
Dem.
Hun reiste sig med det avklippede hår i hænderne og han
lå tilbake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
