Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
I begyndelsen bad og skjændte han med nogen virkning,
fruen erkjendte at han hadde ret og hun lovet å forbedre sig.
Hun kunde da stå op tidlig den næste morgning og begynde
å ordne høit og lavt; barnet hadde fåt et rykk av alvor, det
skulde være voksent og var det til overdrivelse. Hun slappedes
straks, et par dager efter var huset i samme tilstand som før.
Hun undret sig aldeles ikke over at det nu påny var blit uryd-
dig allevegne, hun var tværtimot forbauset når hendes mand
igjen begyndte med sin evige misfornøielse. Jeg har væltet
denne skål og slåt den istykker, den koster ikke mange skil-
linger, sa hun. Men skårene har ligget der siden imorges,
svarte han.
En dag kom fruen og meddelte at piken Oline måtte væk:
piken Oline hadde påtalt at fruen trak saker og ting bort fra
kjøkkenet og lot dem ligge igjen hvor hun sist brukte dem.
Så forhærdet præsten sig litt efter litt og hørte op med den
daglige påtale, han ryddet og ordnet derimot de hundrede ting
med sammenknepen mund og med så få ord som mulig. Og
fruen hadde intet å bemærke hertil, hun var vant til at nogen
gjorde istand efter hende. Hendes mand fandt også mangen
gang at hun var å beklage. Der gik hun snil og halvmager og
dårlig klædt omkring og ytret aldrig et suk over sin fattigdom
skjønt hun. var. vant til alt godt. Hun kunde sitte og sy og
forandre på sine mange ganger før forandrede kjoler og være
glad og nynne som en ung pike. Pludselig gjorde barnet sig
gjældende igjen og den gode frue forlot sin søm, lot alt ligge
i grams og gik en tur ut. Og bord og stoler kunde være dækkede
av opsprættede kjolebredder både i en og to dager. Hvor gik
hun hen? Hun hadde medbragt hjemmefra den vane å flagre
i butiker, hun glædet sig over å kunne få kjøpe noget. Hun
hadde altid bruk for tøistykker, for båndstumper, alle slags
hårkammer, luktevand, tandpulver, metaltingester som fyrstik-
hus og piper til å blåse i. Kjøp heller en enkelt stor ting,
tænkte præsten, lat den være dyr, sæt mig i gjæld. Jeg skal prøve
å forfatte en liten kirkehistorie for folket og betale den med.
Og årene de gik. Det var ofte rivninger, men ægtefolkene
holdt av hverandre allikevel, og når præsten ikke blandet sig
altfor meget i det gik det bedst. Men han hadde den plagsomme
egenhet å holde utkik med et og andet endog i frastand, endog
fra kontorvinduet; igår kunde han se at det kom regn på et par
sengetæpper som hang i gården. Skal jeg gjøre allarm? tænkte
han. Pludselig ser han sin kone komme, hun har været ute og
søker nu hjem for regnet. Hun vil nok ikke ta tæpperne med!
tænkte præsten. Og fruen gik op på sit værelse. Præsten ropte
Vid rå W 2 Pyle Me:
BK LE ENN AE Ve ar sd Bd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
