Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
er til en kjøpmand i byen, han vilde vel ha ledd mig ut. Nu
er det vel godt?
Nu er det godt.
Og De er stadig her, sa hun og blev sittende på stolen. År
efter år finder jeg Dem her.
Rolandsen visste nok hvad han gjorde når han ikke søkte
sig bort fra denne station og fik en bedre. Så var det vel noget
som holdt ham fast her fra år til år.
Et sted skal man jo være, svarte han.
De kunde komme til Rosengaard? Det er vel litt bedre?
Men en ganske svak rødme utgjød sig over hendes kinder
så hun vilde kanske helst ha hat dette usagt.
Så stor station vilde ikke jeg få.
Nei De er vel for ung endnu.
Han smilte et lite usselt smil: Det er ialfald elskværdig av
Dem å tro at det er grunden. ,
Hvis De kom hjem til os er vi jo litt flere mennesker der.
Både doktorens som bor ved siden av og bokholderen og alle
krambodsvendene. Og det er altid nogen underlige skippere
eller slikt som kommer iland.
Kaptein Henriksen på kystbåten? tænkte Rolandsen.
Hvad skulde ellers al den nåde være god for? Var Rolandsen
pludselig-blit en anden mand idag end igår? Han visste jo at
han var ganske og aldeles håpløs i sin tåpelige forelskelse, så
var det vel ikke mere å si dertil. Da hun gik rakte hun ham
hånden og hun hadde undlatt å trække hansken på først. Det
hvislet i silke da hun feiet nedover trinnene.
Og Rolandsen satte sig ind til bordet luvslitt og duknakket
og sendte telegrammerne. Det myldret av underfulde fornem-
melser i hans bryst. Varmen av den fløiels hånd hadde faret
i ham. Ret betænkt var det nu heller ikke så jammerlig med
ham, det kunde bli svære penger av opfindelsen hvis han nogen-
sinde fik tre hundrede daler. Han var en bankerot millionær.
Men han kunde vel finde på en utvei en dag.
Præstefruen kom, hun skulde telegrafere til sin far. Roland-
sen var blit opstivet av det forrige besøk, han følte sig ikke
længer som en niksforingenting, men som andre storkarers like-
mand, han talte litt med fruen, sa nogen ord i almindelighet.
Også fruen blev længer end strængt nødvendig og hun bad ham
se indom i præstegården.
Om kvælden traf han præstefruen igjen på veien nedenfor
stationen, og hun gik ikke bort, men ble stående og prate. Hun
måtte vel ikke ha så meget derimot siden hun blev stående.
De spiller jo gitar, sa hun.
tt PAN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
