Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
mine som om han vilde si: det er desværre mange som ikke har
en kniv å skjære med engang. Siste offerdag hadde Enok vakt
opsigt ved sin store gave, han la en seddel på alteret. Hadde
han tjent så rikelig med kontanter i det siste? Det var vel så
at en høiere magt la sin skjærv til hans skillinger. Han skyldte
ingenting på Macks krambod, hans fiskehjæll hang urørt, hans
familje var velklædt. Og Enok holdt den bedste tukt i sit hjem.
Han hadde en søn, et rent eksempel til å bære sig godt og stil-
færdig ad. Gutten hadde rodd fiske i Lofoten, så han hadde ret
til å komme hjem med blåt anker på hånden, men han gjorde
det ikke. Hans far hadde tidlig lært ham gudsfrygt og ydmyg-
het. Det fulgte slik velsignelse med å vandre stille og nedslagen,
syntes Enok ....
Mens præsten lå og tænkte skred morgningen frem. Den be-
drøvelige telegrafist Rolandsen hadde ødelagt hans nattero, han
stod op allerede klokken seks. Da viste det sig at fruen hadde
klædt sig på i stilhet og alt var ute.
Ut på formiddagen begav fruen sig op til telegrafist Roland-
sen og sa: De må ikke synge for os om nætterne.
Jeg forstår at jeg bar mig galt ad, sa han. Jeg hadde ventet
å finde jomfru van Loos der, men hun var flyttet.
Så var det for hende De sang?
Ja. En liten forkrøplet sang på morgenkvisten.
Det var mig som lå der, sa fruen.
Jomfruen lå der før, i den forrige præsts tid.
Fruen sa ikke noget videre mere, hendes øine var blit dumme
og matte.
Jaja tak, sa hun da hun gik, det var nok pent å høre på, men
De må ikke gjøre det mere.
Jeg lover det. Hadde jeg anet .... Jeg vilde naturligvis ikke
ha våget .... Rolandsen syntes å ville synke i jorden.
Da fruen kom hjem sa hun: Jeg er virkelig ganske søvnig
idag.
Er det underlig? svarte præsten. Du fik vel ikke sove for den
skrålhals inat.
Det er visst bedst at jomfruen reiser, sa fruen.
Jomfruen?
Han er jo forlovet med hende, vet du. Det blir vel ikke fred
å få om nætterne.
Han skal få et brev fra mig idag.
Det simpleste var jo at jomfruen kom bort.
Hvortil præsten tænkte at dette var aldeles ikke det simpleste
eftersom det vilde skaffe ham økede utgifter til en ny hus-
jomfru. Desuten var jomfru van Loos meget dygtig; uten hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
