Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Din søster ligger og feiler i dit hus, du holder ikke tukt i dit
"hus, du ligger og sover om natten når det kommer en mand ind
i dit hus.
Desværre, svarte medhjælperen, det går nok ikke anderle-
desen mangen gang.
Det kommer en anden ting til: du bringer din hustru til jor-
den og du later en død kalv følge hende. Er det mening i slikt?
Men her så fiskerbonden aldeles uforstående på præsten og
fandt ham urimelig. Hans salig kone hadde været en vinskibe-
lig sjæl, hun vilde ha været den første til å minde ham om å ta
kalven med hvis hun hadde kunnet. Du skal jo samme vei, vilde
salig mennesket ha sagt.
Hvis præsten tar det så gnidrende nøie så vil De ingen skik-
kelig medhjælper få, sa Levion.
Det blir min sak, svarte præsten. Men du er fri.
Levion så ned på sin sydvest. Det var unægteligen en for-
smædelse som overgik ham, hans naboer vilde gotte sig over
hans fald.
Præsten var oprørt. Men i Herrens navn, sa han, kan du ikke
engang få din søster til å gifte sig med manden?
Tror ikke præsten jeg har prøvet på det! svarte Levion. Men
hun er ikke rigtig stø på hvem det er.
Præsten-gaper op: Hvad er hun ikke ....? Og da han ende-
lig forstår slår han hænderne sammen. Så nikker han kort: Som
sagt, jeg skal få mig en anden medhjælper.
Hvem skal det være?
Det behøver jeg ikke å si dig. Men det skal være Enok.
Bonden tænkte længe på det. Han kjendte denne sjæl, han
hadde hat litt utestående med ham. Skal det være Enok! sa
han bare og gik.
Og Enok kunde nok klare embedet. Han var en dyp mand
som ingenlunde bar sit hode høit tilveirs, men la det derimot
på brystet og var grundig. Det skumledes om at han var en
ugrei mand å ha til fælle på sjøen; for mange år siden skulde
han være grepet i å trække andre folks liner. Men det var vel
bare avind og baktalelse. Han var ingen greve og baron i det
ytre, dette tørklæde om ørene vanklædte ham. Desuten hadde
han den skik når han møtte nogen på veiene å lægge fingeren
først på det ene, så på det andre næsebor og blåse. Men Gud
så ikke på wutvortesheten og denne hans ringe tjener Enok
hadde vel den prisværdige hensigt å fiffe sig litt før han traf
folk. Når han kom sa han: Freden! og når han gik: Bliv i
freden! Alt var grundig og gjennemtænkt. Selv den store tol-
kniv som hang ned fra hans bælte bar han med en taknemmelig
ma AE EEE al
mv ENO å TEN
DDD JENTE ETE DEG ERE DES
pe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
