Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Du mistænkes for å ha påsat skogbranden.
Det løgst hver evig tyv og kjæltring, utbrøt Levion.
Godt. Men du blir ialfald ikke medhjælper.
Hvem skal bli det dennegang?
Ingen. Jeg skal være foruten.
Således var præsten, stærk og stiv og retfærdig til alle sider.
Og han hadde just nu grund til å tukte sig selv uten skånsel.
Den evige huslige uhygge og de mange vanskeligheter i embedet
vilde demoralisere ham og friste ham til frafald; han kunde nu
og da få ganske utillatelige tanker. Hvad gjorde det for eks-
empel om han sluttet fred med Levion som så på sin side vilde
gjøre små gjengjæld? Endvidere: Mack på Rosengaard hadde
tilbydd sin hjælp til værdige trængende, nuvel, præsten var den
store arme i bygden, han kunde sandelig henvende sig til Mack
for en familje i nød og selv beholde hjælpen. Så vilde det bli
sko til fruen. Præsten selv trængte også noget, nogen bøker, litt
filosofi, han tørket ind i sit daglige slit og fik ingen utvikling.
Der hadde nu Rolandsen, denne mundstærke skjælm, indbildt
fruen med god virkning at det var menneskene som gjorde Gud
til det han var. Og han vilde i tilfælde ruste sig til å målbinde
ham.
Endelig kom Mack. Og han kom som sædvanlig stor og fin;
hans datter Elise fulgte med. Han søkte straks til præstens for
å være høflig, han vilde desuten så langtfra snike sig væk fra
sit løfte. Fruen spurte om bakeriet. Mack beklaget at han ikke
hadde kunnet gå raskere tilværks, det hadde sin gode grund:
Bakeriet kunde simpelthen ikke føres op iår, murene måtte sige.
Fruen gav et utrop av skuffelse, men præsten fik en liten glæde.
Det er fagfolk som kommer og fortæller mig dette, sa Mack,
så jeg er nødt til å bøie mig. Under tæleskytningen næste vår
kan murene forskyve sig flere tommer. Og hvorledes vilde det
da gå med huset ovenpå?
Ja hvorledes vilde det da gå? sa præsten også.
Forresten var ikke Mack i nogen slags nedtrykthet, ingen-
lunde det. Hundedagene var over, alt sildfiske var slut med
ingenting og et telegram fra agenten hadde straks underrettet
ham om at priserne fløi i veiret. Mack kunde ikke bare sig for
å meddele præstefolkene dette. Til gjengjæld kunde præsten
fortælle hvor Rolandsen opholdt sig: på en ø i utværene, langt
vest i havet, aldeles som en vild. Det var kommet en mand og
en kone og mældt præsten det.
Mack sendte ufortøvet en båt ut efter Rolandsen.
TEN pr Nm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
