Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
XIII
Det forholdt sig så at Enoks bekjendelse hadde truffet Roland-
sen uforberedt. Nu var han fri, men han hadde ikke de fire
hundrede daler til Mack. Så var det at han tok orgeltræderens
kjæksbåt med dorger og tilbehør og rodde ut i den stille nat.
Han agtet sig til utværene og det var halvanden mil dit, tildels
over åpent hav. Han rodde hele natten og utsøkte sig om morg-
ningen en passende ø. Der landet han. Det fløi alskens utfugl
omkring ham.
Rolandsen var sulten og han tænkte først å sanke sig et godt
snes måkeæg til et måltid. Men det viste sig at æggene var blit
med unger. Så rodde han ut på fiske og det lyktes bedre. Han
levet nu av fisk fra dag til dag og sang og kjedet sig og regjerte
øen. I regnveir hadde han skjul under en makeløs berghammer.
Han sov om natten på en grøn plet og solen gik aldrig ned.
Det gik to uker, tre uker, Rolandsen blev skrækkelig mager
av den usle levemåte, men hans øine blev hårdere og hårdere
av lutter bestemthet og han vilde ikke overgi sig. Han frygtet
bare for at nogen skulde komme og avbryte ham. For nogen
nætter siden kom en båt mot øen, det sat en mand og en kone
i den, de sanket dun. De vilde ha landet på øen, men Roland-
sen lot det ingenlunde ske, han hadde set dem langt borte og
hadde fåt tid til å bli rasende, nu fægtet han så sælsomt med
orgeltræderens lille kjæksdræg at folkene rodde bort i forskræk-
kelse. Da lo Rolandsen indvendig og var en uhyggelig djævel
å se på med sit magre ansigt.
En morgen larmer fuglene værre end ellers og vækker
Rolandsen, og det var så tidlig endnu at det var næsten nat.
Han ser en båt komme, den er ganske nær. Det var det sør-
gelige med Rolandsen at han blev så langsomt sint. Der kom
nu denne båt og den var ham til den værste uleilighet just
nu; men da han endelig blev gjort rasende var båten landet,
ellers kunde han ha gjort noget ved den og skamkastet folkene
med sten.
To av Macks folk fra fabriken, far og søn, steg iland, og
goddag sa den gamle.
Jeg er aldeles ikke tilfreds med dig og jeg vil gjøre noget ved
dig, svarte Rolandsen.
Hvad skulde det være? sa manden og så bare halvt dristig
bort på sønnen.
Jeg skal naturligvis kvæle dig ihjæl. Hvad synes du om den
uttalelse?
Vi kommer nu farende til Dem fra Mack selv.
FE ht hd ba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
