Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Alexander og Leonarda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EEE GE
208
Hvad skjeller det mig? svarte hun og vilde bare mundhugges.
Hvorledes er det du ror? Vi driver ned på stenen.
Han lot det drive.
Så skrek hun høit de samme ord.
Han gjorde et hæftig tak som for å være hende hørig og
knækket den ene åre.
De var hjælpeløse.
Du gjorde det med vilje, sa hun for første gang i angst.
Han svarte:
Javel. Du kommer ikke levende iland.
Et øieblik efter lød et hvinende skrik, båten tørnet mot ste-
nen og slog siden ind. I samme nu kom tateren sig op på
stenen, han så Leonarda rulle rundt nogen ganger, derpå blev
hun reist i veiret og endevendt med hodet foran. Så kokte hun
tilbunds med vandet.
De var iagttat fra land og tateren blev berget.
Og ingen kunde få den unge Alexander noget på. Hans
åre var knækket, det var ingen skyld hos ham; men ulykken
hadde været ute.
Denne historie fortalte Alexander mig selv på Akershus fæst-
ning hvor han sat fast for vold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
